Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy S5 måske med Android Lollipop i år

Samsung Galaxy S5 måske med Android Lollipop i år

Det er godt nok ikke officielt, men Samsung Galaxy S5 kan være en af de første, der får Android Lollipop

Det tager et stykke tid for mobilproducenterne at få lavet deres egne justeringer til de nye opdateringer fra Google til Android, men Samsung kan være hurtigt ude. Samsung Galaxy S5 kan tilsyneladende se frem til Android 5.0 Lollipop allerede til december.

Læs også: Se Android Lollipop på Samsung Galaxy S5

Det er SamMobile, der som regel har fingeren godt på pulsen, når det kommer til Samsung, der har hørt fra sine kilder, at december er tidspunktet - dog uden at have en konkret dato.

Holder det stik, kan Samsung Galaxy S5 være en af de første telefoner ud over Nexus-serien, der får Android Lollipop. Det er dog vigtigt at understrege, at informationerne ikke kommer fra en officiel kilde, og selvom opdateringen skulle være færdig i december, kan det tage tid, før den når alle.

Læs også: Disse mobiler og tablets får Android Lollipop

Samsung er kendt for blandt andet sit visuelle indtryk med TouchWiz grænsefladen. TouchWiz er meget udskældt, men den er også relativt langt fra det rene Android, og derfor vil det være imponerende, hvis netop Samsung kommer først i mål med Android 5.0 Lollipop.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies