Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy S6 Active er undervejs

Samsung Galaxy S6 Active er undervejs

Samsung Galaxy S6-rygtemøllen er ikke ovre endnu. En Active-variant til udendørsmennesket er nu på vej, forlyder det.

Samsung er på vej med en ny Galaxy S6 - nu i en Active-variant, som kan tage imod alle de hårde tæsk, som andre smartphones ellers ikke klarer. Det kan hjemmesiden Sammobile berette om.

Active-varianten er ikke helt ny. Både Galaxy S4 og Galaxy S5 kom nogle måneder efter offentliggørelsen af de normale udgaver i en hårdfør Active-udgave.

Læs også: Samsung lancerer Galaxy Xcover 3 til dagen og grusvejen

Med Galaxy S6 Active kan du derfor som minimum forvente dig en smartphone med den såkaldte IP67-certificering. Det er udtryk for, at smartphonen er afvisende, men ikke tæt, over for både støv og vand.

Galaxy S6 Active forventes også at få samme MIL-STD-810G-certificering som forgængeren, S5 Active. Det gør den afvisende over for salt, støv, fugt, regn, vibrationer, sollys, transport og varmechok.

Batteriet forøges gevaldigt i S6 Active, hvor rygterne går på, at Samsung klemmer hele 3500 mAh ned i telefonen. Det skal ses i forhold til de 2550 mAh, der er at finde i den normale Galaxy S6. Med hele 950 mAh oveni er der tale om en forøgelse på 37 % i kapacitet.

Dimensionerne afviger også en anelse fra S6. Active måler 146,9 x 73,6 x 8,8 mm, hvilket er 3,5 mm højere, 3,1 mm bredere og 2 mm tykkere end den almindelige Samsung Galaxy S6.

Læs også: Samsung Galaxy S6 kommer i en ny farve

De resterende specifikationer forventes at blive identiske med Galaxy S6. Sammen med det forventede hårdføre design kan du se frem til samme 5,1” Super AMOLED-skærm med en opløsning på 1440 x 2560 pixels og en pixeltæthed på 576 pixels per tomme. Processoren forbliver den enormt kraftige Exynos octa-core, der på de foreløbige benchmarks slår konkurrenterne med længder.

3 GB RAM, men kun 32 GB intern lagerplads vil der også være at finde, ligesom det er de samme kameraer på henholdsvis 16 og 5 MP, der sørger for at få billederne i hus.

Kommer først til amerikansk teleselskab

På nuværende tidspunkt er der kun dukket en Galaxy S6 Active-udgave frem med modelnummer SM-G890A. Modelnummeret indikerer ifølge Sammobile, at den kommer til det amerikanske teleselskab at&t.

Sandsynligheden for, at en SGH- og en GT-model snart kommer frem til Sydkorea og de resterende markeder inklusiv Danmark, er dog ganske stor.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies