Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy S6 tilsyneladende fundet med QHD-skærm

Samsung Galaxy S6 tilsyneladende fundet med QHD-skærm

En såkaldt user agent profile har fundet en ny Samsung-model, der kan være Galaxy S6, med en QHD-opløsning

Samsung kunne godt væk fra looket i Galaxy S5 på billedet her i næste version
Samsung kunne godt væk fra looket i Galaxy S5 på billedet her i næste version

Nu ser det ud til, at det står skrevet i sten, at Samsung Galaxy S6 vil få en skærm med QHD-opløsningen 1440 x 2560 pixels. En såkaldt user agent profile for en Samsung-telefon med modelnummer SM-G920A er nemlig blevet fundet med denne opløsning.

Læs også: Samsung pønser på rundt smartwatch

Samsung Galaxy S5 har modelnummeret SM-G900, og derefter følger et bogstav, som indikerer hvilke netværksbånd telefonen opererer på. Galaxy S5-modellen med bogstavet A er til det amerikanske selskab AT&T's netværk.

Den samme user agent profile, som bliver brugt som reference, så man kan lave indhold, der er kompatibelt med modellen, viser også en 64-bit processor.

Læs også: Samsung Galaxy S6 måske med i app-video

Spørgsmålet om hvilken processor det bliver, er dog stadig åbent, da en del kilder i branchen spekulerer på, om Qualcomm kan levere deres Snapdragon 810-processor. Hvis ikke det er tilfældet, så vil Samsung med al sandsynlighed ty til sin egen Exynos-version.

Derudover er der også spørgsmålstegn ved blandt andet skærmens størrelse, og om der kommer kanter på den i stil med Galaxy Note Edge.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies