Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy S7 kan komme tidligere end ventet

Samsung Galaxy S7 kan komme tidligere end ventet

Samsungs Galaxy S-flagksibe har de sidste to år været vist frem ved Mobile World Congress i Barcelona, men måske bliver det tidligere i år.

Den efterhånden velkendte Samsung Galaxy S-serie var begyndt at følge et mønster. De sidste to versioner er nemlig kommet i forbindelse med den store telemesse i Barcelona, Mobile World Congress eller MWC, som plejer at ligge sidst i februar eller først i marts. Den kommende version kan dog komme endnu tidligere.

Læs også: Galaxy S6 og S6 edge får Microsoft Office efter opdatering

En rokade i Samsungs udviklingsproces har gjort, at sydkoreanerne kan skære en masse tid af den udviklingscyklus, som et nyt flagskib skal igennem. Et sydkoreansk medie skriver, at Samsung Galaxy S7 allerede kan komme først i februar måned.

Samsungs anden flagskibsserie, Note-serien, kom en smule tidligere end ventet i år, og det kunne betyde et lille skift i Samsungs planlægning. Timingen er noget, der står højt på listen, når et nyt flagskib skal lanceres - blandt andet i forhold til sammenligning med direkte konkurrenter, der kan komme på samme tid.

Læs også: Samsung klar med sammenfoldelig smartphone til januar

Der spekuleres dog også i, at den tidlige dato for præsentationen af Samsung Galaxy S7 kan være forbeholdt Samsungs hjemland Sydkorea.

Samsungs top har tidligere luftet tanken om, at hjemlandet kunne få et forspring, når det kom til at få fingrene i de nyeste flagskibsmodeller.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies