Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Samsung Galaxy S7: Priser og dato for forudbestilling nu ude

Samsung Galaxy S7: Priser og dato for forudbestilling nu ude

Et nyt rygte afslører priserne på Samsung Galaxy S7 og S7 edge samt datoen for, hvornår du kan forudbestille dem. Samsung vil være klar med et super tilbud.

Rygterne om Samsungs kommende Galaxy S7-topmodel intensiveres dag for dag op til eventen søndag den 21. februar, hvor telefonen offentliggøres forud for Mobile World Congress 2016.

Nu forlyder det fra flere kilder til den hollandske hjemmeside, Androidworld, at Samsung allerede vil åbne op for forudbestillingerne af Galaxy S7 umiddelbart efter offentliggørelsen - altså søndag den 21. februar.

Læs også: Her er de første rigtige billeder af Samsung Galaxy S7 og S7 edge (opdateret)

Derudover bekræfter disse kilder også rygterne for to uger siden, der lød på, at Galaxy S7 bliver lanceret i Europa fredag den 11. marts. Det er dog ikke alt. Ifølge hjemmesiden skulle Samsung også være klar med noget af et tilbud i forudbestillingsperioden.

Fra den 21. februar frem til den 10. marts - dagen inden den bliver tilgængelig - vil du angiveligt få en gratis Samsung Gear VR-brille med, så du kan prøve virtual reality-teknologien på egen hånd. Virtual reality giver en unik indlevelse i eksempelvis spil, da hele dit synsfelt dækkes af et 3D-lignende billede fra din smartphone, og samtidig registreres bevægelser fra sensorer.

Læs også: Knivskarpe pressefotos af Galaxy S7 og S7 edge lækket

Med en pris her i Danmark på lige under 1.000 kroner må det bestemt siges at være noget af en deal, som Samsung har fundet frem.

Her er priserne på Galaxy S7 og Galaxy S7 edge

Som om det ikke skulle være nok er den hollandske side også kommet i besiddelse af de formodede priser på Samsung Galaxy S7 og edge-varianten, der ventes lanceres samtidig med.

Galaxy S7 vil ifølge kilderne koste €699, mens Galaxy S7 edge – ikke overraskende – bliver lidt dyrere med et prisskilt på €799. Til sammenligning havde Galaxy S6 den samme vejledende udsalgspris, hvilket betyder, at 5.499 kroner for 32 GB-varianten er meget sandsynligt.

Læs også: Ny Samsung S7 info: skærmen slukker aldrig

Den billigste Galaxy S6 edge-variant med 32 GB intern lagerplads landede i de danske butikshylder med en pris på 6.499 kroner. Galaxy S7 edge ventes overraskende nok at blive €50 billigere, så prisen vil formentlig ligge i omegnen af 6.099 - 6.199 kroner. Det er selvfølgelig ikke bekræftede priser fra Samsung, så tag disse oplysninger med et gran salt, lige som det altid bør gøres med sådanne rygter.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies