Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Galaxy Tab S2 får overhaling

Samsung Galaxy Tab S2 får overhaling

En ny, lidt kraftigere, variant af Samsungs toptablet, Galaxy S2 Tab, ryger i handlen. Navnet er uændret.

Samsung Galaxy Tab S2 kommer i nye varianter
Samsung Galaxy Tab S2 kommer i nye varianter

Pønser du på at anskaffe dig en af Samsungs toptablets skal du nu til at være ekstra opmærksom på hvilken udgave du får.

Samsung har nemlig i al stilhed lanceret nye varianter af de lette aluminiums tablet Galaxy S2 Tab 8.0 og 9.7. Det skriver sammobile.com.

Udefra set er den nye modeller nøjagtige kopier af forgængeren, men mekanikken er ikke den samme som før.

Kræfterne leveres nu af Qualcomms Snapdragon 652, en kraftig midrange processor, der yder lidt højere i almindelige opgaver som surfen, eller apps, men som til gengæld er svagere på grafikfronten.

Læs også testen: Samsung Galaxy Tab S2 - Nyt look men samme personlighed

De første priser er allerede tilgængelige hos den tyske e-butik Cyberport.de, som sælger de nye Tab S2’ere fra 449 Euro, hvilket omtrent svarer til samme pris som de eksisterende Tab S2’ere.

Den nye version kommer med Android 6.0.1 ombord, mens de eksisterende Tab S2’ere fortsat venter på at modtage den planlagte opgradering til Googles nyeste software.

Få den bedste pris på Samsung Tab S2 på mobilpriser.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies