Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Gear S - telefonuret er blevet præsenteret

Samsung Gear S - telefonuret er blevet præsenteret

Det har ligget i kortene længe, men nu har Samsung løftet sløret for uret, der ikke behøver en telefon

Det har været rygtet igen og igen, men nu er den altså god nok og bekræftet. Samsung har lavet et smartwatch, der ikke behøver en telefon for at kunne ringe og forbinde til et mobilnetværk.

Uret hedder Samsung Gear S, relativt tæt på Gear Solo, som rygterne har peget på indtil nu, og der er ganske rigtigt mulighed for at sætte et SIM-kort i, og så er der 3G-forbindelse for Samsung Gear S, således det ikke behøver bruge en smartphones internetforbindelse.

Læs også: Mere end 1000 apps til Samsungs smartwatches

Et aspekt ved uret, som Google nok ikke er vilde med, er, at det kører på Tizen-operativsystemet og ikke Android Wear, som de fleste andre nye og kommende smartwatches gør.

Samsungs chef, JK Shin, siger i en pressemeddelelse, at ”Samsung er førende inden for denne spændende og hurtigt udviklende wearable-kategori, og Samsung Gear S redefinerer ideen om en smart wearable og kulturen omkring mobil kommunikation. Det vil lade forbrugerne leve et sandt forbundet liv, til hver en tid.”

Samsung Gear S' specifikationer:

Størrelse: 39,8 x 58,3 x 12,5 mm
Skærm: 2” Super AMOLED
Forbindelser: 2G, 3G, WiFi, Bluetooth
Processor: Dual-core 1GHz
Hukommelse: 512MB
Lagerplads: 4GB
Batteri: 300mAh ~ 2 dage
Styresystem: Tizen
Andet: IP67, Pulsmåler, Power Saving Mode, GPS

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies