Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Gear S2 - Smartwatch i to varianter

Samsung Gear S2 - Smartwatch i to varianter

Samsung lancerer Gear S2 og Gear S2 Classic - rundt design i sporty eller classic look.

Samsung beskriver selv Gear S2 som et stort spring fremad, i forhold til de tidligere modeller. Gear S2 har et rundt display og en optimeret og intuitiv brugerflade. Uret betjenes med en bevægelig ring omkring urskiven og en hjem- og tilbageknap.

Brugerne kan modtage og besvare beskeder direkte fra håndledet og samtidig holde øje med deres træningsmål, da Gear S2 har en 24 timers aktivitetslog.

Gear S2 er 11,4 mm tykt og udstyret med en rund Super AMOLED skærm på 1,2 tommer med en opløsning på 360x360.

Læs ogsåSamsung fremviser rundt smartwatch: Gear S2

Bag urskiven gemmer sig en 1 GHz dual-core processor og den seneste Tizen OS, samt et batteri der ifølge Samsung klarer to til tre døgn.

Der er integreret NFC, der gør det muligt at implementere mobilbetaling og brug af digitale nøgler.

Samsung sender to versioner på gaden: Gear S2 Classic, der har sort urskive og læderrem for et mere sofistikeret og tidsløst udtryk og Gear S2 der er mere målrettet mod den aktive type, der ønsker et mere sporty og minimalistisk look.

Gear S2 kommer i farverne mørkegrå eller sølv med hvid rem. Gear S2 kan desuden tilpasse personligt ved at udskifte urets baggrund og rem.

Samsung Gear S2 kommer i butikkerne til oktober til følgende vejledende priser:

Samsung Gear S2: 2.599 kroner
Samsung Gear S2 Classic: 2.999 kroner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies