Samsung genoptager udrulningen af Oreo til Galaxy S8

Efter en halvanden uges bøvl med opdateringen, er Android 8.0 Oreo til Galaxy S8 og S8+ nu klar igen.

Samsung genoptager udrulningen af Oreo til Galaxy S8

Samsung har døjet med at få udsendt sin Oreo-opdatering ud til Galaxy S8 og S8+ telefoner ude i felten. Men nu skulle den længe ventede opdatering til nyeste Android version altså være klar. Det skriver Sammobile.

Samsung havde ellers givet grønt lys til opdateringen for små to uger siden, men blev i sidste uge nødt til at trække i håndbremsen, på grund af en fejl i softwaren. Fejlen kunne i værste tilfælde få telefoner til at sætte ud i utide, for derefter at skulle genstartes.

Den nye Android 8.0 Oreo opdateringsfil hedder nu G950FXXU1CRB7 og G955XXU1CRB7 til henholdsvis Galaxy S8 samt Galaxy S8+. Opdateringen fylder nu 530 MB, og du bør have mindst 30 pct. strøm på mobilen før opdateringen kan installeres. Har du i den fejlramte Oreo-version installeret, rådes du også til at hente opdateringen snarest.

Opdateringen bliver i skrivende stund udsendt i Tyskland, men den danske udrulning skulle være lige i hælene på den.

Har du en Galaxy S8 eller S8+ bør du derfor få en opdateringsmeddelelse i de kommende dage og uger.

Du kan selv tjekke hvorvidt opdateringen er klar til din mobil, ved at gå ind i indstillingerne og der vælge menupunktet ’Software-opdateringer’.

Se også:  Samsung forklarer: derfor er Oreo til S8 forsinket

Det får du i den nye software

Med i den store opdatering medfølger Samsungs Experience 9.0, som inkluderer et nyt tastatur, forbedringer til Bixby og meget andet.

Med i opdateringen følger nyhederne i Googles nyeste software, herunder en ny mere finkornet kontrol over notifikationer samt forbedringer til ydelse og batteriet. Opdateringen rummer samtidig den nyeste Android-sikkerhedsopdatering fra Googles side.

Læs også:  Android 8.0 Oreo er klar til danske Samsung S8’ere