Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung Giorgio Armani mobilen nu officiel

Samsung Giorgio Armani mobilen nu officiel

Bluetooth 2.0, kamera på 3 megapixels og musikafspiller. Den nye modemobil fra Giorgio Armani og Samsung, er netop afsløret i Milano. Her er alle detaljerne.

Giorgio Armani er på vej med en luksus-mobiltelefon i samarbejde med Samsung. Mobilen er det første produkt i en række forbruger-elektronikprodukter.

Mobilen hedder fra officiel side "Giorgio Armani-Samsung mobilen" men kendes også under navnet Samsung Armani P520. Den er kun 10,5 mm. tyk, 87,5 mm høj og 54,5 mm bred. Vægten er 85 gram.

Produktet har trykfølsom skærm og et "touch"-baseret brugerinterface. Ved tryk på 'knapperne' giver mobilen en mild vibration, som kvittering for trykket.

P520 er langt fra skrabet på indholdssiden. Den har både 3 megapixels kamera, Bluetooth 2.0 med A2DP (stereo), internet browser og musikafspiller der blandt andet understøtter mp3 og aac.

Hukommelsen kan udvides via microSD hukommelseskort.

I salgspakken medfølger et Bluetooth headset samt Giorgio Armani bæretaske i læder.

Giorgio Armani Samsung mobilen kommer til danmark i løbet af november 2007. Den bliver solgt i udvalgte Sonofon butikker. Uden for Danmark sælges den i Giorgio Armanis flagskibs-forretninger.

Prisen for det danske marked er endnu ukendt. Men internationalt bliver den omkring 4875 kroner. Vi har ikke kunne få oplyst, om prisen er med eller uden moms.

Læs også:
Samsung Armani-mobilen kommer i Danmark hos Sonofon

Specifikationer på Giorgio Armani Samsung mobilen

Netværk:
GPRS/ EDGE Tri-Band (900/1800/1900)

Kamera:
3 Megapixel camera

Skærm:
2.6” QVGA TFT LCD (262.000 farver)

Multimedie:
H.263, AAC+/MP3/WMA, MPEG4, AAC, e-AAC+

Øvrigt:
Bluetooth 2.0 / USB 2.0 high-speed/ MTP 2.0.
Mobile Printing (BPP, PictBridge)
micro SD
Bluetooth® Headset (A2DP)
Touch skærm med touch interface

Størrelse:
87.5 x 54.5 x 10.5 mm / 85 gram

Batteri:
880mAh

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies