Samsung har blokeret for S Voice

Den nye tjeneste S Voice, som Samsung præsenterede sammen med den kommende Galaxy S III, er blevet blokeret af Samsung selv.

Samsung har blokeret for S Voice

Vi har tidligere skrevet, at det var blevet muligt for alle med en Android 4.0-enhed at hente Samsungs svar på ”Siri” kaldet S Voice, ned på deres enheder. S Voice er en ny feature, som får officiel debut på topmodellen Samsung Galaxy S III.

Læs alt om Samsung Galaxy S III

Men nu har Samsung imidlertid selv blokeret for den lækkede S Voice applikation, og dermed skulle den kun være tilgængelig for Galaxy S III-brugere, ifølge The Verge.

Samsung har indrømmet de har blokeret den lækkede applikation, og kalder den blot for en ufærdig beta-udgave af S Voice.

-”En testversion af S Voice der blev fundet på internettet er blevet blokeret, eftersom Samsung Electronics ikke ønsker brugerne skal dømme kvaliteten af taletjenesten på en testversion. Når produktet er lanceret, vil Galaxy S III-brugere få muligheden for at opleve S Voice til fulde,” hedder det i en udtagelse fra Samsung.

Har du downloadet applikationen vil du få en melding om netværksfejl når du prøver at bruge den. Det rygtes dog allerede nu, at der en modificeret udgave af S Voice tilgængelig på XDA-forum.

Om S Voice bliver officielt tilgængelig for andre Samsung telefoner eller andre Android-mobiler vides endnu ikke.