Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung HomeSync - 1 TB harddisk til indhold

Samsung HomeSync - 1 TB harddisk til indhold

MWC: Samsung har introduceret et mediecenter med Android Jelly Bean. Indholdet kan deles og streames mellem husets Android-enheder.

Samsung Homesync.
Samsung Homesync.

Medieindholdet fra husets tablets og smartphones, kørende på Android-systemet, kan samles på Samsung Homesync, der med en hukommelse på 1 TB kan rumme ret mange billeder, film eller musik.

Når en Android-enhed, der understøtter NFC, placeres tæt ved Homesync-boksen, bliver billeder, musik og andre filer, automatisk uploaded og downloaded via 3G/4G eler Wi-Fi.

Homesync understøtter otte brugere, der hver kan tilknytte seks enheder. Det er desuden muligt at oprette en privat sektion på harddisken, beskyttet med adgangskode.

Også et mediecenter

Boksen kan tilsluttes et TV, understøtter IPTV og kan benyttes som set-to boks, der kan optage et program og streame det til alle familiens mobilenheder.

Samsung Homesync kan fjernstyres fra Android-enheden via AirMouse-funktionen, og der kan tilsluttes et Bluetooth-tastatur.

Hvis du har IP-kameraer, kan der tilsluttes op til fire af disse til enheden. Hvorefter der kan sendes alarmbeskeder til de mobile enheder, og foretages fjernovervågning af hjemmet.

Samsung Homesync kommer i butikkerne omkring slutningen af april måned. Prisen bliver 2.499 kroner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies