Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung ikke tilfreds med droptests: Udgiver sin egen

Samsung ikke tilfreds med droptests: Udgiver sin egen

Samsung er ikke tilfreds med de nuværende droptest-videoer og udgiver derfor en officiel af slagsen.

Samsung er tilsyneladende ikke tilfreds med alle de droptest-videoer af Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge, der florerer på YouTube. De gør nu nummeret efter for at understrege, hvor hård en behandling, de to smartphones kan modstå.

Det er Samsung's officielle blog, Samsung Tomorrow, der står bag videoen, hvor testen udføres med lidt mere teknisk præcision end de traditionelle videoer fra privatpersoner.

Læs også: Samsung Galaxy S6: Topper næsten alt [TEST]

Et apparat designet til formålet taber først Galaxy S6 efterfulgt af Galaxy S6 Edge direkte ned på en metaloverflade i hvad der svarer til lommehøjde.

”Men folk undrer sig stadig: ”Bagsiden er af glas. Holder den?”, ”Hvad hvis den falder på kanten?” Jo ser du, det er Samsung. Selvfølgelig tester vi dem grundigt, inden vi fører dem på markedet," lyder det fra Samsung i videoen.

Læs også: Samsung S6 Edge banker iPhone 6 i droptest-duel [VIDEO]

Selv efter flere hårde slag på bagsiden og kanten er der ikke nogle skader at finde. Det skyldes glasbagsiden af typen Gorilla Glass 4 fra Corning samt rammen med en såkaldt 6013-aluminiumlegering, der også benyttes til konstruktionen af luftfartøjer.

Samsung tester også bøjeligheden

Videoen kommer oven på en tidligere demonstration af de samme to telefoner i søndags, hvor Samsung Tomorrow heller ikke så sig tilfredse på den famøse bendgate-test, som SquareTrade udførte.

Læs også: Se Samsung Galaxy S6 Edge bøje så meget som en iPhone 6 (video)

Samsung mener ikke, at SquareTrade's test vister et rigtigt billede af, hvilket pres de vil blive udsat for i dagligdagen og ønskede også at se, hvordan bagsiden klarer testen. Derfor måtte det  blive tid til en officel af slagsen.

Videoen viser, at Samsung Galaxy S6 og S6 Edge kan klare et pres på 30 kilopond, mens SquareTrade dokumenterer, at de ved 50 kiloponds pres går itu.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies