Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung inviterer til event forud for IFA 2017

Samsung inviterer til event forud for IFA 2017

Sæt kryds i kalenderen ud for onsdag den 30. august klokken 18:00. Der løfter Samsung nemlig sløret for dets nye smartwatches forud for IFA 2017.

Så er det ved at være tid igen: IFA - Europas største messe for forbrugerelektronik, hvor de fleste mobilproducenter traditionen tro vil være at finde fra den 1. til 6. september. Det gælder også for Samsung, som har inviteret til afsløringen af som minimum et nyt wearable. Det kommer til at ske onsdag den 30. august klokken 18:00 dansk tid.

Læs også: Samsung offentliggør Gear Fit 2 Pro ved en fejl

Invitationen er offentliggjort på Samsungs hjemmeside, hvor den sydkoreanske producent skriver, at man vil give et ”smugkig på dets seneste nyskabelser, som er designet til at imødekomme dit nye normale”. I invitationen har Samsung også vedlagt et animeret billede, som viser hvad der ser ud til at være konturerne af et ur og et bjerg - formentlig fordi den sydkoreanske producent har i hvert fald ét fitnessur i vente.



Tidligere sidste uge kom Samsung til at offentliggøre Gear Fit 2 Pro ved en fejl på dets hjemmeside, men kort tid efter var produktet fjernet igen. Uret er mere eller mindre identisk med det almindelige Gear Fit 2, men klarer nu vand ned til 50 meters dybde. Dette ur vil formentligt blive annonceret ved IFA-messen, men det er ikke det eneste.

Læs også: Samsung bekræfter: Nyt fitness-smartwatch på vej

Til den amerikanske tv-station CNBC fortæller Samsung-direktøren Dongjin Koh, at næste generations Gear S-ure også bliver afsløret ved IFA. Dermed ser det altså ud til, at både et Gear S4 og Gear Fit 2 Pro bliver afsløret i overmorgen – og det er som sagt klokken 18:00.

Senere vil Samsung offentliggøre en livestream på Samsungs Newsroom-side, hvor du også vil få mulighed for at se alle nyhederne, så snart de er blevet præsenteret. Vi tilføjer naturligvis Samsungs livestream i artiklen så snart den er udgivet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies