Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung klar med bedre skærme til mobile enheder

Samsung klar med bedre skærme til mobile enheder

Det kan tit være irriterende at stå udenfor og forsøge at skærme for solen for at læse en sms besked. Men nu har Samsung annonceret et nyt produkt, der kan løse dette problem.

Bag din skærm, hvad enten det er en mobil telefon, mp3 afspiller eller anden mobil enhed, sidder et mobile display driver IC (DDI). Det er ganske enkelt et integreret kredsløb der kører skærmen i telefonen.

Samsung har nu udviklet et intelligent kredsløb, som blandt andet skal gøre det nemmere at se telefonens display i sollys.
Metoden benytter en teknik, der måler lysforholdene omkring telefonen. Afhængig af dette forhold bruges en algoritme til at bestemme den optimale kombination af baggrundslys og kontrast til at vise skærm-billedet.

For eksempel kan DDI modulet skrue ned for baggrundslyset, hvis man befinder sig inden døre og derved spare op til 30 procent af den energi, som skærmen ellers ville bruge.

Ligeledes kan baggrundslyset forstærkes, når man er udenfor Det giver et mere klart billede og gør det derfor nemmere at se skærmen i sollys.

Allerede nu er denne teknologi kendt i nogle telefoner, deriblandt er Sony Ericsson W810i. Samsung regner med at begynde at masse producere det nye intelligente kredsløb i slutningen af 2006. Hvis dette stemmer, må det betyde at efterspørgslen er voksende og at vi derfor vil se denne type display i flere telefoner fremover.

Det er altid rart at se udvikling i området der omhandler bedre udnyttelse af batterierne, telefonerne i dag skal jo gerne kunne et hav af forskellige ting, det går jo selvfølgelig ud over levetiden på batteriet. Så hvis dette lille kredsløb faktisk kan forbedre batteri tiden med cirka 30%, så er der kun tilbage at håbe på at et stigende antal mobil producenter vil tage den til sig.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies