Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung klar med Galaxy-modeller i flere farver

Samsung klar med Galaxy-modeller i flere farver

Mobilproducenten Samsung er klar med Galaxy-modeller i flere farver. Galaxy S III Mini, Galaxy S III og Galaxy Note II kommer i nye varianter.

Galaxy Note II, Galaxy S III og Galaxy S III Mini (Foto: Mobilsiden.dk)
Galaxy Note II, Galaxy S III og Galaxy S III Mini (Foto: Mobilsiden.dk)

Der har floreret lidt rygter på nettet om, at Samsung Galaxy S III Mini var på vej i nye farver og nu er det officielt. S III Mini kommer også i farverne Garnet Red, Onyx Black, Titan Gray og Amber Brown. Det skriver Gsmarena.com.

Med de nye farver af Galaxy S III Mini, vil den være tilgængelig i de samme farver, som den oprindelige Galaxy S III.

 - Køberne har talt: Her er årets mobil 2012

De nye farver er indtil videre umiddelbart kun tilgængelige på Samsungs franske side, men farverne vil også komme til Norden hvis forhandlerne vil lancere dem, oplyser Samsung Danmark til Mobilsiden.dk.

Desuden kommer Galaxy S III og Galaxy Note II også til det danske marked i Amber Brown, hvis forhandlerne vil det.

Der findes desuden flipcovers, som tilbehør, i alle de nævnte farver i butikkerne allerede nu.

Vælger forhandlerne at tage enhederne i de nye farver, så forventes det at de kan være klar medio/ultimo første kvartal.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies