Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung klar med prøver på ny Apple-chip

Samsung klar med prøver på ny Apple-chip

Rivalerne fra Samsung har vundet kampen om at levere SoC'er til Apples kommende A9-chip, og de første prøver er klar

Koreanske Samsung laver alskens elektronik og mere til, heriblandt processor-chips. Faktisk gør de det så godt, at de har vundet ordren om at lave Apples SoC til den kommende iPhone, nemlig A9-chippen.

Læs også: Samsung laver Apples næste processorer

Grunden til at Samsung står for A9-chippen er, at Samsung kan lave fysisk mindre og mere effektive chips end Apples sædvanlige partner, TSMC.

De første eksemplarer af A9-chippen skulle allerede være sat i produktion, og de skal i første omgang bruges i prototyper. Apple har for vane at præsentere nye produkter sidst på året, og derfor har de et godt stykke tid til at teste de nye chips igennem.

Læs også: iPhone sælger stærkt på Samsungs hjemmebane

Den nye måde at producere på er ved hjælp af 14nm FinFET-teknologien, som ifølge Samsung selv giver 20 procent mere processorkraft, mens det samtidig bruger 35 procent mindre strøm end de nuværende topmodeller lavet på 20nm.

Samsungs nye metode giver også 15 procent mindre processorer, og det er vigtigt i en tid, hvor elektronik bliver tyndere og tyndere. På den måde er der mere plads til andre komponenter.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kurt L Andersen 14-12-2014 09:14:10

De 2 firmaer kan ikke undværre hinanden og de kan ikke fordrage hinanden ;)

0 0

Om brug af cookies