Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung klar med Wallet-app til udvalgte Galaxy-mobiler

Samsung klar med Wallet-app til udvalgte Galaxy-mobiler

Samsung er gået med på trenden om at samle elektroniske dokumenter på mobilen. En Wallet-app er frigivet, men foreløbig kun til fire Galaxy-mobiler.

Muligheden for elektroniske billetter bliver mere og mere udbredt herhjemme, mens medlemskort, rabat- og værdikuponer går lidt mere trægt.

Andre steder i verden er der imidlertid fuld fart over feltet, når det kommer til elektroniske dokumenter på mobilen, og nu har Samsung frigivet en såkaldt Wallet-app, der skal hjælpe med at holde styr på det hele.

Samsung Wallet kan downloades fra Google Play til Galaxy S3, Galaxy S4, Galaxy Note og Galaxy Note II, men den liste må formodes at blive udvidet på et senere tidspunkt.

I stil med Apples Passbook-koncept vil diverse applikationer på din mobil kunne sende billetter, kuponer etc. til Wallet-app'en, så det hele er samlet ét sted.

Ifølge IntoMobile.com har Samsung etableret samarbejde med firmaer som Expedia.com, Booking.com, Hotels.com og Lufthansa.

Du kan finde Samsung Wallet i Google Play ved at klikke her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

michael 14-08-2013 15:11:47

- Mobile devices (US only)
. Galaxy S3
. Galaxy S4
. Galaxy Note 1
. Galaxy Note 2

0 0
Patrick Ermis Christensen 14-08-2013 15:01:27

det kunne da være fint hvis i oplyste os læsere om den er tilgængelig i danmark :) jeg kan ikke finde den på min s4 nemlig? :)

0 0
Sven A. 14-08-2013 15:01:01

Jeg har ihvertfald ikke fået det til at virke, på min mobil, SGS 3.

https://dl.dropboxusercontent.com/u/16190406/SS/Screenshot_9.jpg

0 0

Om brug af cookies