Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung køber assistenten Viv fra folkene bag Siri

Samsung køber assistenten Viv fra folkene bag Siri

Samsung har netop købt den kunstigt intelligente stemmeassistent Viv, der er skabt af folkene bag Apples Siri, men som er langt skarpere end sin forgænger.

Siri, Cortana og Google Assistant.

Det er navnene på tre af de helt store stemmeassistenter på markedet i dag og er respektivt ejet af Apple, Microsoft og Google. Nu melder Samsung sig ind i denne klub, idet de netop har erhvervet sig den intelligente stemmestyrede assistent Viv. Det skriver TechCrunch.

Viv er skabt af folkene bag Siri og blev præsenteret tilbage i maj måned til en konference ved TechCrunch. Der hvor Viv adskiller sig klart fra de andre assistenter er ved dens høje grad af kunstig intelligens. Viv kan således håndtere nogle noget mere kringlede spørgsmål end f.eks. Siri og Googles assistent.

Se også: Fly evakueret efter eksplosion af en “sikker” Note 7:

Nu har Samsung så fået fingrene i tjenesten, der forventes at kunne ses på de kommende Samsung-produkter. Men det bliver dog ikke noget, som bliver forbeholdt Samsung alene.

Salget af Viv er nemlig kun fundet sted under forudsætningen om, at det ikke kun bliver Samsungs lineup af tablets, telefoner, TV osv., der får lov at få den intelligente assistent installeret.

Læs også: Her er Viv - den nye stemmeassistent fra skaberne bag Siri

I et interview til TechCrunch fortæller medstifter Dag Kittlaus, hvordan de netop vil satse på, at Viv bliver en åben platform, som skal kunne bruges af alle på tværs af platforme, idet han fortæller:

“...systemet og filosofien er uden tvivl at bevare dette så åbent som muligt, og tilføje værdi alle de steder, vi kan. Det er klart, at vi vil drage fuld nytte af Samsungs tilstedeværelse i både services og selvfølgelig produkterne og de integrationer, der er mulige for at gøre oplevelsen rigtig god.”

Det betyder samtidigt også, at Viv får lov at fortsætte på egen hånd som de hele tiden har gjort, men nu bare med en del mere støtte under sig.

Samsungs erhvervelse rammer ind i en tid, hvor netop fokuset på personlige og intelligente assistenter vinder frem i mobilverdenen, og senest kunne Google til deres store Pixel-event præsentere deres store satsning på stemmestyret software.

Tjek også: Google-topmodellerne Pixel og Pixel XL er nu officielle

Hvornår Viv lander endeligt på din enhed er svært at sige, men det bliver helt sikkert spændende at se nærmere på og afprøve, hvad den er i stand til. Endnu mere interessant bliver det at se, hvad den kunstige intelligens får af betydning for vores mobilbrug og ikke mindst for vores hverdag.

Nedenfor kan du se videoen fra maj, hvor skaberne bag Viv demonstrerer dens mange evner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies