Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung kombinerer tablet med fjernbetjening

Samsung kombinerer tablet med fjernbetjening

Samsungs 8-serie bliver nu leveret med en 5 tommer tablet som fjernbetjening.

Samsung Galaxy S WiFi
Samsung Galaxy S WiFi

Galaxy S WiFi er navnet den 5 tommer tablet, som følger med i pakken, når man køber et Samsung 40, 46, 55 eller 60” LED TV i firmaets highend D8005 serie.

Med Samsungs nye WiFi tablet kan man dele og streame film, billeder og musik trådløst på Samsungs 7 eller 8-serie LED TV via Samsungs Allshare funktion (DLNA).

Med Smart View kan man se en film på TV'et (via HDMI indgangen) og samtidig se indhold fra TV'ets tuner på Galaxy S WiFi tableten

Det er en yderst smart funktion, hvis ungerne absolut skal se Disney filmen Biler for otteogtyvendegang, lige mens Champions League finalen, bliver sendt. Så kan farmand se fodbold på tableten, mens ungerne ser Biler på blu-ray afspilleren.

Udover de smarte mediefunktioner, så fungerer tableten også som fjernbetjening til alle Samsungs SMART TV modeller samt som en ganske almindelig Android Tablet med adgang til f.eks. Social Hub, Android Market og Google Maps.

Den lille tablet, der kører med Android 2.3 og brugergrænsefladen Touchwiz 3.0, er udstyrert med WiFi b/g/n, en Super Clear LCD-skærm på 5 tommer (480x800 pixels), en processor på 1 Ghz og 8 GB intern hukommelse.

Galaxy S WiFi måler 141,3x78,2x11,9 cm og vægten er 182 gram.

Tableten har et kamera på 3,2 megapixels bagtil og et VGA kamera på forsiden.

Hvis du ikke lige planlægger at spendere penge på et nyt TV, så kan Galaxy S WiFi også købes særskilt til en vejledende udsalgspris på 2.999 kroner.

Tableten kan også benyttes til Samsungs LED TV i 7-serien (D7005 modellerne).

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

NicoB 19-09-2011 13:08:10

Sony's nye tablet, Tablet S kommer til at fungere som universal remote. Hvis ikke data(knapperne) er forudindstilt til dit tv/anlæg, kan man manuelt kode dem ind :)
Det gælder jeg mig til, så kan man slippe af med de fem remotes der ligger der hjemme på bordet.

0 0
Anders 19-09-2011 12:44:33

Så fandt jeg endnu en årsag jeg kan bruge til at overbevise konen om at vi skal have et 46" D8000. Nice...

Hvordan sikrer man sig at forhandleren ikke finder en G1 på lageret? Kan man se på kassen om der følger en "tablet" med?

0 0
Anders 20-09-2011 14:36:48

He he, ok nu har jeg set hvordan man spotter om fjernsynet er inkl. eller ekskl. tablet... det er +/- små 3000,- på prisen. Og så må jeg vist lige sige nej!

0 0
Anders 19-09-2011 12:45:37

G1 = første generation. Misforstod G2's brugernavn som en reference til anden generation ;-)

0 0
G2 19-09-2011 12:19:19

Mega nederen for os der købte D8000 for nogle måneder siden hvor den medfølgende fjernbetjening fra Samsung, var det ondeste stykke plastic crap af en klods, som overhovedet ikke kan forenes med selve TV'ets design.
Er vildt tilfreds med TV'et, men fjernbetjeningen som fulgte med dengang jeg købte, er virkelig sløj.

0 0

Om brug af cookies