Samsung-læk viser, hvordan Note 8 vil slå konkurrenterne

Samsung Galaxy Note 8 får et yderst ambitiøst dobbeltkamera.

Samsung-læk viser, hvordan Note 8 vil slå konkurrenterne

Der er ikke længe til, at Samsung er parate med deres nye topmobil, stortelefonen Galaxy Note 8. Efter en lind strøm af lækkede oplysninger, er det nu en pressemanual som er sluppet ud – et læk der giver indblik i et af Note 8’s største salgsargumenter: dobbeltkameraet. Det skriver phonearena.com

Pamfletten detaljer, hvordan de to kameraer på bagsiden af topmobilen vil fungere. Det ene modul er vidvinklet, mens den anden zoomer 2 gange og dermed tilbyder 2x optisk zoom.

Det er samme opsætning som den der i dag findes i Apples iPhone 7 Plus, hvor det blandt andet muliggør portrætfotos hvor baggrunden er sløret. Samsung Note 8 får dog et ekstra fotografisk trick i ærmet: en yderst lysstærk teleoptik.

Hvor Apple eksempelvis opererer med et f/2,8 objektiv i telemode, får Note 8 en f/1,7 ditto, hvilket vil gøre mobilen 2,7x gange mere lysfølsom – en klar gevinst under svære lysforhold.

Samsung Galaxy Note 8 vil samtidig ekviperes begge kameramoduler med en optisk stabilisering, en feature som giver en ekstra rolig hånd – især når der zoomes ind.

Se også:  evleaks: Her er Samsung Galaxy Note 8 i Deep Sea Blue

Samsung Galaxy Note8 pamflet
Foto: Phone Arena

Bekræfter tidligere rygter

Det lækkede dokument rummer en stribe andre nøgleinformationer som bekræfter tidligere rygter om den kommende Note 8.

Her nævnes, hvordan telefonen, i lighed med Galaxy S8-serien, vil få et Quad HD+ Infinity-display i det særligt aflange format. Telefonen vil samtidig være IP-68 vandtæt og byde på trådløs quick-charge.

S Pen’en som siden den første Note-telefon har defineret mobilserien er tilbage i en ny mere trykfølsom variant. Med denne vil du igen kunne tage noter, selv når telefonen er slukket mens en ny mode gør det muligt at skrive en besked og sende den som en GIF-animation.

Samsung synes samtidig opsat på at trække nye kunder i folden, blandt andet ved at fremhæve deres ’Smart Switch’-app – en applikation der letter skiftet fra en mobil fra et andet mærke.

Hvad Samsung ellers vil byde på i Note 8, vil blive offentliggjort den 23. august, hvor selskabet vil løfte sløret for mobilen ved et globalt presseevent.

Læs også:  Samsung Galaxy Note 8: Her er de endelige specifikationer

Samsung Galaxy Note8 pamflet
Foto: Phone Arena

Emnet følges op

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden fulgte op på historien. d. 7/7/2017 fulgte vi historien op med en artikel der belyste emnet DxOMark fælder dom over kameraet i OnePlus 5 – Følg det videre forløb her. Tjek også seneste nyt om emnet her.