Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung lancerer hårdfør Galaxy S7 active

Samsung lancerer hårdfør Galaxy S7 active

Samsungs hårdføre active-udgave af Galaxy S7 er nu officiel, men igen i år må du se langt efter den herhjemme i Danmark.

Foto: att.com

Den sydkoreanske producent har stor succes med topmodellerne Galaxy S7 og Galaxy S7 edge, men Gorilla Glass-bagsiderne er ikke egnet til alle. Derfor har Samsung nu lanceret en active-variant, der kan klare lidt af hvert - og mere til.

Læs også: De første billeder af Samsung Galaxy S7 active dukker op

Lige så flot Galaxy S7 og Galaxy S7 edge er, lige så uelegant ser Galaxy S7 active ud med den store, stødsikre ramme og de enorme knapper på fronten. Æstetik er, som navnet antyder nemlig, lagt på hylden til fordel for en modstandsdygtig og hårdfør skal fyldt med tidens bedste mekanik.

Foto: att.com

Samsung har opnået godkendelsen MIL-STD-810G inden for det amerikanske militær. Det vil med andre ord sige, at Samsung Galaxy S7 active kan klare udfordringer såsom frost, høje/lave temperaturer (og temperaturchok), nedsænkning i vand, stød og væskeforurening bare for at nævne få.

Hvis du derfor har en aktiv hverdag, eller i kraft af dit arbejde har behov for en smartphone, der kan tåle lidt af hvert, og du samtidig ikke ønsker at gå ned på hardware, bliver det altså ikke meget bedre end med Samsung Galaxy S7 active.

Læs også: Her er Samsungs superstærke Galaxy S7 active

Der gemmer sig nemlig samme kraftige mekanik som i den normale Galaxy S7. Det betyder den lynhurtige Snapdragon 820-processor fra Qualcomm (brugt i den amerikanske variant af Galaxy S7), 4 GB RAM, 32 GB lagerplads, det samme anmelderroste 12 megapixel kamera og ikke mindst en identisk 5,1” stor skærm med en QHD-opløsning på 1.440 x 2.560 pixels.

På et punkt skiller Galaxy S7 active sig dog ud fra Galaxy S7 inde bag det robuste design. Batteriet har nemlig fået en kæmpe opgradering. 3.000 mAh i den normale Galaxy S7 er nu vokset med hele 33,3 % til 4.000 mAh, så du næppe får brug for at være bundet til en oplader.

Kommer ikke til Danmark – indtil videre

Lige netop med active-modellerne har Samsung haft en kedelig tendens til at sælge dem eksklusivt hos det amerikanske teleselskab at&t, og det samme ser ud til at være tilfældet i år.

Historien gentager sig faktisk helt som den var sidste år. Det er at&t, og ikke Samsung, der offentligt har lanceret topmodellen, og der er indtil videre kun billeder at finde af topmodellen med at&t's logo påklistret. Der er altså ingen indikationer på, at den kommer til salg på disse breddegrader.

Læs også: LG V10 - denne mobil er stærkere end de andre [TEST]

Derfor må du ty til nogle af konkurrenterne, hvis Samsung Galaxy S7 active lyder som noget for dig. Her vil LGs robuste V10-topmodel fra sidste år formentlig være det bedste bud – dels fordi den gemmer på samme MIL-STD-810G-certificering, og dels fordi den rent faktisk kan købes her i Danmark. LG V10 kan tilmed fås til en efterhånden ganske fornuftig pris, som du kan se på Mobilpriser.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies