Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung lancerer tre nye Bada-mobiler

Samsung lancerer tre nye Bada-mobiler

Samsung har netop lanceret tre nye smartphones på deres eget styresystem Bada.

Samsung har præsenteret tre nye smartphones med deres eget styresystem Bada. Den første af de tre, Samsung Wave 3, har en 4 tommer AMOLED skærm, og et fem megapixel kamera.

De to andre, Wave M og Wave Y, er begge billigere modeller. Wave M bliver den første model med Samsungs nye chat-funktion, ChatON.

Wave Y har en 3.2 tommer skærm, og kommer til salg i oktober.

Stadig kun få apps

Bada-mobilerne har adgang til Samsung Apps, hvor der for tiden er 13.000 applikationer tilgængelige. Ikke mange, set i forhold til Android Markets mere end 100.000 apps, og App Stores over 300.000 applikationer.

Med Bada vil Samsung blandt andet samle deres portefølje af forskellige produkter, som smartphones, TV, printere og computere med egen platform og applikations-butikken Samsung Apps.

Om de nye Bada-mobiler kommer til Danmark er endnu uvist, men det kan virke usandsynligt, da de danske teleselskaber ikke er synderligt glade for Bada-platformen.

Læs mere:
Teleselskaberne dømmer Wave og Bada ude
Teleselskaberne er skeptiske over for Bada 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Phillyboy 30-08-2011 14:33:50

Det virker lidt formålsløst at de prøver og hænge på de gamle ting som burde være begravet for længe siden !! Ja , jeg har svært ved og se at de kan finde en kundekreds dette ubetydelige styresystem..
?????

0 0
Zeb 14-09-2011 00:24:21

Kundekredsen er dem der ikke kender forskel på iOS og Android men som stadig gerne vil have en touch telefon.

Tag nu min kæreste. Hun har eksempelvis en Bada mobil. Hun havde 3 krav til sin nye telefon:
1. Minimum samme kvalitet kamera som hendes gamle klaptelefon
2. Større skærm så hun bedre kan se de billeder hun tager
3. Nem MMS funktion så hun kan sende og modtage billeder. Vi har en datter på 6 uger og hendes søster har et par små unger også og de to sender billeder til hinanden.

Hun Ville aldrig bevæge sig ind i Android Market eller App Store, hun går ikek på nettet og hun ville aldrig gide betale 4000 for en telefon. Der var absolut ingen grund til at smide flere tusind kroner for en telefon til hende når hun kunne få en til 700.

Problemer vi set i bakspejlet burde have overvejet er at de 3.2 MP kamera nok egentlig er for lidt, der er ikke flash, der er ikke nok plads til at gemme billederne, og så er hun træt af at den til tider er lidt langsom og resistive touch technologien er lidt sløv i forhold til capacitive. For hende ville en af de nye bada telefoner være attraktiv, for ikke at tale om at en Wave3 nærmest ville være overkill. Selve mobil OS'et er hun fint tilfreds med.

Bada er så vidt jeg ved "stort" i mange udviklingslande hvor mobilt internet ikke er specielt udbredt og man ikke har et app forbrug på samme måde som vi har i den vestlige verden. Her slås Bada og Symbian telefoner mod hinanden, mens Android og iPhone er mindre spillere end de er i europa og nordamerika.

0 0
Zeb 14-09-2011 00:27:05

Som eksempel kan du se på gsmarena's ranking side:
S8500 Wave er stadig en af de højest ratede telefoner med over 100.000 stemmer.

0 0
Zeb 14-09-2011 00:27:18

og link (hov)
http://www.gsmarena.com/stats.php3

0 0
Cebastian 30-08-2011 13:44:17

apps til Android market, den har over 100.000 gratis apps (;

0 0

Om brug af cookies