Samsung med på App Store-bølgen

Samsung-telefoner med Symbian eller Windows Mobile får deres egen applikationsbutik.

Samsung med på App Store-bølgen

Apple har App Store, Google har Android Market, Microsoft er på vej med Marketplace og Sony Ericsson har netop lanceret PlayNow arena i Danmark. Men nu vil Samsung også være med.

Samsung har allerede planer om deres applikationsbutik Application Store, men den vil få følgeskab af Seller Site, som skal fokusere på tredjeparts applikationer til Windows Mobile og Symbian.

Butikkerne vil åbne i Europa i tredje kvartal i år, og Samsung har allerede åbnet Samsung Mobile Innovator til udviklere der kunne være interesseret.