Samsung mistede 25 milliarder i juni

Svigtende salg af topmodellen Samsung Galaxy S4 er angiveligt årsagen til et værditab på 25 milliarder for koreanske Samsung.

Samsung mistede 25 milliarder i juni

Samsung mistede 25 milliarder i værdi i juni måned, efter et skuffende salg af den nyeste topmodel Samsung Galaxy S4.

Det er investorernes forventninger, der ikke er blevet indfriet, som er årsagen til det store værditab. Et værditab, der er så stort, at det svarer til værdien af hele Sony Corp.

Samsung, der sælger næsten hver tredje mobiltelefon på markedet, gik ned med 10,8 procent, da JPMorgen Chase & Co og Morgan Stanley sænkede forventningerne til Samsungs salg, skriver Bloomberg.

Producenterne lider under, at forbrugerne holder igen med at investere i nye smartphones, som de ikke anser for innovative.

Nogenlunde det samme skete for Apple, der faldt med 9,4 procent efter præsentationen af iPhone 5.

Forbrugerne ser ingen grundt til købe S4, da der ikke er nogen stor forskel i forhold til den tidligere model”, siger Oh Sang Woo, analytiker ved Leading Investment & Securities i Seoul og fortsætter: ”Kinesiske selskaber bliver en større trussel mod Samsung, en nogen anden spiller på markedet”.