Samsung: Nu begynder Android 7.0 udrulningen

Den længe ventede softwareopdatering er på vej ud. Se hvorvidt og hvornår din Samsung-enhed får opdateringen.

Samsung: Nu begynder Android 7.0 udrulningen

Efter lang tids venten, er Samsung omsider klar til officielt at udrulle Googles Android 7.0 ud til deres Galalxy -enheder. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Allerførst bliver Samsungs Galaxy S7 og S7 Edge topmobil, hvor softwaren får en global debut fra denne uge – hvorfor danske S7-ejere kan forvente at modtage en update-notifikation i de kommende dage og uger.

Følgende Samsung-enheder kan også forvente, at modtage få opdateringen:

  • Galaxy S6
  • Galaxy S6 Edge
  • Galaxy S6 Edge Plus
  • Galaxy Note 5
  • Galaxy Tab A med S Pen
  • Galaxy Tab S2
  • Galaxy A3
  • Galaxy A8

Samsung præciserer dog ikke, hvornår de ovennævnte enheder får software-opdateringen. Her oplyser Samsung kun, at opdateringen vil være tilgængelig i første halvdel af 2017.

Læs også:  Så kom datoen på Android Wear 2.0 lancering

Det får du i Android 7.0 for Galaxy

Med den nye software følger de features og funktioner som Google selv har bagt ind i syvende version af Android. Mest synligt bliver de nye notifikationer, med deres nye design og øgede funktionalitet.

En anden Android 7 feature er uinderstøttelsen af splitscreen. Denne findes i forvejen på Samsungs forrige software, men nu vil den kunne understøtte op til syv vinduer mod to tidligere.

Samsung introducerer samtidig en såkaldt ’Performance Mode’, hvor du som bruger kan vælge hvorvidt mobilen skal prioritere ydelsen over driftstiden eller vice-versa.

Læs også:  Samsungs Android-brugerflade hedder nu Samsung Experience