Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung opdaterer egen app store og vil ud af Google Play skyggen

Samsung opdaterer egen app store og vil ud af Google Play skyggen

Samsung påpeger at der er hundredevis af eksklusive apps tilgængelige i deres egen app store som nu hedder Samsung Galaxy Apps

Samsung har opdateret deres App Store med et nyt design og et nyt navn, Samsung Galaxy Apps. De forsøger at sætte større fokus på eksklusivt indhold med rabatter og diverse salgsfremmende tilbud.

Samsung: lavere efterspørgsel skader indtjeningen

Samsungs app store er tilgængelig fra alle Galaxy smartphones og tablets. Ifølge dem selv tæller dette 130 millioner brugere, omend mange måske ikke har skænket det en tanke idet Google Play formentlig opfylder behovet for de fleste.

Det er et problem Samsung er klar over og påpeger at Samsung Galaxy App store indeholder hundredvis af eksklusive apps som er designet specielt til Samsung Galaxy enheder. Disse specielle applikationer udnytter Samsungs SDK til at virke med features som multi windowing, S Pen og Samsungs interne netværk mellem deres udvalg af husholdningsapparater.

Det opdaterede design har flere muligheder for at organisere applikationer efter dato og popularitet, og indeholder desuden en sektion udelukkende til de specielle Galaxy apps.

Den opdaterede app store er et forsøg på at skille sig ud på andet end prisen på deres smartphones og tablets. Men den lever unægteligt i skyggen af Google Play, hvilket gør det mere end svært at skabe fodfæste.
Det kan dog forventes at deres egen app store vil få mere betydning når deres Tizen enheder begynder at rulle ud, den første er som bekendt på vej til Rusland.

Kilde: The Next Web







Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kurt Lund Andersen 13-07-2014 13:20:35

"Samsung Galaxy Apps" er det ikke dem folk er så trææææt af og sletter når de køber en ny Mobil Samsung.

2 2
14-07-2014 05:57:56

Der er en del gode tilbud, så som 6 måneders gratis Box abonnement på 50 GB, 6 måneders gratis abonnement på Deezer, osv. Det er som Søren skriver en alternativ app store til Samsung enheder. Tror den forretning må give underskud:-)

2 0
Søren 13-07-2014 13:23:27

Nej, det er blot en samling apps samsung stiller til rådighed, mange af dem igennem play store, men så tit til en mere fordelagtig pris.
Selvfølgelig er der apps på telefonen, folk er trætte af. Men ikke alle i Galaxy app store, er de irriterende ;)

3 0

Om brug af cookies