Samsung præsenterer vandtæt Galaxy A3 (2017) og A5 (2017)

Samsung indleder det nye år med en ny årgang af deres A-mobiler: Galaxy A3 (2017) og Galaxy A5 (2017)

Samsung præsenterer vandtæt Galaxy A3 (2017) og A5 (2017)

Samsung indleder det nye år med en ny årgang af deres A-mobiler: Galaxy A3 (2017) og Galaxy A5 (2017)

Der skulle ikke gå lang tid i det nye år før Samsung kunne annoncere deres første 2017-smartphone. Den sydkoreanske tech-gigant nøjes samtidig ikke bare med en nyhed, men lancerer opdateringer til Galaxy A3 og A5-serien.

Udgangspunktet er dog den samme som med sidste års Galaxy A3 og A5. Designet læner sig tæt op af det forgangne års topsællert fra selskabet, og dermed er det den vandtætte Galaxy S7 der nu serveres i et mellemklasseformat.

Se også:  Samsung Galaxy A3 (2016) – Vellykket kompaktmobil [TEST]

Galaxy A3 (2017) er igen mindst, med sit HD-display på 4,7 tommer, mens Galaxy A5 (2017) får et 5,2” Full HD display at råde over. Begge smartphones er Som Galaxy S7-serien IP68-godkendt, hvilket gør dem vandtæt til mindst 1 meters dybde i mindst en halv time.

En anden S-feature der finder vej til A-serien er fingeraftrykslæseren som i S7-modellerne er gemt i home-knappen.

Det er vigtigt for os, at vores kunder altid bliver præsenteret for den nyeste teknologi. Med Galaxy A-serien kombinerer vi de væsentligste funktioner og gør dem lettilgængelige for brugerne. At telefonerne er vandafvisende og smarte funktioner som fingertrykaflæser og et rigtig godt kamera gør dette til en serie af mobiltelefoner, der uden tvivl vil blive oplevet som lige så eksklusive og innovative som vores topmodeller, siger Andreas Bergqvist, Nordisk produktchef for Telekom hos Samsung.

En unik designfeature i Galalxy A bliver højtaleren, som får en unik placering på mobilens højre side.

Samsung Galaxy A5 2017
Foto: Samsung

Mekanisk mellemvare

Bag det vand- og støvafvisende ydre gemmer både A3 (2017) og A5 (2017) på en otte-kernet processor på henholdsvis 1,6 og 1,9 GHz. På hukommelsesfronten er A3og A5 parret op med henholdsvis 2GB/16GB lager samt 3GB/32GB lager. Begge kan dog udvides med et micro-SD kort op til 256GB. Softwaren er som i 2016-modellerne Android 6.0 Marshmallow.

Kameraet på de mobiler vil variere. I den mindre A3 er der 13 megapixels at arbejde med, mens storebror A5 får et 16 megapixel bagkamera. Begge har en lysstærk f/1,9 optik.

Læs også:  Samsung Galaxy A3 – kompetent midrange [WEB-TV]

Batterikapaciteten er vitterligt uændret i begge modeller, med 2.350 mAh til A3 og 3.000 mAh til A5. Den større A5’er vil dog understøtte kvikopladning.

2017-kollektionen af Galaxy A3 og A5 kommer i tre farver: Black Sky, Gold Sand og Peach Cloud. Vejledende debutpris bliver 2.599 kroner for Galaxy A3 (2017) samt 3.299 kroner for Galaxy A5 (2017).

Forsalget vil begynde den 13. januar med egentlig salgstart den 3. februar.

Den videre fortælling

Meget er sket siden vi bragte artiklen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 2/1/2017 vinklede vi sagen videre med en artikel med temaet Her er Årets Mobil 2016 – Du finder den her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..