Samsung reklame sætter VM-fodboldstjerner op imod rumvæsner

Marketings-giganten Samsung præsenterer Galaxy 11 Football Challenge med 13 verdensstjerner og Franz Beckenbauer.

Samsung reklame sætter VM-fodboldstjerner op imod rumvæsner

I hvad der kunne tegne til at blive en enorm reklamekampagne viser Samsung et hold af fodboldspillere som bliver specielt udvalgt til at spille fodbold mod rumvæsner i en reklame der allerede fra første færd har visse ligheder med filmen Space Jam hvor Michael Jordan redder dagen med et spil basketball.

Tretten verdensstjerner fra tretten forskellige lande bliver indkaldt af ingen ringere end Franz Beckenbauer, på holdet er blandt andet Lionel Messi som anfører og ærkerivalen Christiano Ronaldo.

Messi har en gang tidligere været en del af en Samsung Galaxy reklame som vi også har set på fjernsynet herhjemme.

Reklamen skydes i gang på baggrund af VM i fodbold der falder af stablen næste sommer i Brasilien. Samsung har desuden oprettet en hjemmeside for Galaxy 11 Football Challenge hvor der naturligvis og mindes om, at der er tale om en reklame for Samsungs Galaxy serie.

BeckenBauer tweet iPhone
Beckenbauers tweet fra en iPhone.

Tweet fra iPhone

Kampagnen snublede dog lidt under sin start, Beckenbauer fik tweetet omkring det næste segment af historien fra hans iPhone, dette blev naturligvis hurtigt opdaget og metadata blev erstattet med Samsung Mobile.

Det forventes dog ikke at få nogle konsekvenser for Beckenbauer, det er bestemt ikke et enkeltstående tilfælde. Mange andre profiler er igennem tiden blevet fanget i at promovere et produkt, fra et produkt fra en anden producent.

Younghee Lee, vicepræsident for global marketing hos Samsung Mobile, håber dog i sidste ende, at denne kampagne vil stimulere fantasien og inspirere til engagement hos deres fans.

Kilde: Boy Genius Report

Historiens videre forløb

Som i alle gode eventyr fortsatte historien. mobilsiden gik videre med historien. Allerede d. 28/12/2013 publicerede vi en opfølgning med en artikel omkring Tim Cook teaser for store planer i 2014 – Det videre forløb i sagen finder du her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.