Samsung runder 30 millioner solgte Galaxy S-serien

Samsungs to topmodeller har nu til sammen solgt mere end 30 millioner enheder.

Samsung runder 30 millioner solgte Galaxy S-serien

Samsungs ældre topmodel fra 2010, Galaxy S, har sammen med den nyeste topmodel, Galaxy S II, rundet et skarpt hjørne.

Til sammen er der nu solgt mere end 30 millioner styks af de to mobiler. Det skriver The Inquirer.

Den første Galaxy S står for 20 millioner af de solgte enheder, mens efterfølgeren står for de resterende 10 millioner.

The Inquirer noterer dog, at Samsung ikke altid skelner mellem, hvor mange telefoner der er solgt til forbrugere, og hvor mange der blot er leveret til forhandlere. Derfor skal de 30 millioner måske tages med et gran salt.

Apple har rundet et salg på fire millioner mobiler indenfor de første tre dages salg af den nye iPhone 4S.