Samsung: Sådan blev Galaxy S III holdt hemmeligt
Rygter omkring topmodellen fra Samsung måtte ikke slippe ud, og du kan læse hvad Samsung gjorde for at forhindre dette.
Samsung har på deres officielle blog skrevet en interessant historie omkring firmaets forsknings- og udviklings team, og arbejdet på topmodellen Galaxy S III.
Under udviklingen af efterfølgeren til successen Galaxy S II blev alt bevidst holdt hemmeligt for at forhindre lækager, som ville give offentliggørelsen en forsmag på projektet.
Den koreanske producent forbød ingeniørerne at tale om Galaxy S III med deres venner, familie og de fleste af deres medarbejdere. Kun udvalgte ansatte arbejdede på projektet, og havde en begrænset adgang til oplysninger omkring enheden – ligesom også billeder var forbudt at tage.
Beskrivelserne til de andre afdelinger i virksomheden krævede også kreativitet fra ingeniørerne, dette blev dog en udfordring i indkøbsafdelingen, som skulle købe materialerne på sparsomme beskrivelser fra ingeniørerne.
Når prototyperne skulle flyttes, selvom det kun var længere ned ad gangen, så blev de sat i sikkerhedsbokse – og der blev arbejdet på tre forskellige prototyper samtidigt så eventuelle rygte-smede kunne komme i tvivl. Og da de endelig var klar til en test i ”marken”, så blev de sat ind i en dummy, så det rigtige design blev skjult.
Du kan læse hele historien på Samsungs Officielle blog.
Læs også:
- Kæmpetest af Samsung Galaxy S III (mobiltest)
- Konkurrence: Vind Samsung Galaxy S III

Modtag nyhedsbrev

(
)



