Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung sælger 800.000 Galaxy Gear på to måneder

Samsung sælger 800.000 Galaxy Gear på to måneder

Galaxy Gear, Samsungs smartwatch, sælger overraskende godt.

Samsung Galaxy Gear er verdens mest populære smartwatch. Salget har siden debuten for to måneder siden, rundet 800.000 enheder, skriver nyhedsbureauet Reuters

Samsung siger fra Sydkorea at salget er bedre end deres egne forventninger, om end det er uklart, om tallene dækker over salg til butikker eller slutbrugere.

Galaxy Gear slutter sig til den nye produktkategori med bærbare gadgets, men anmeldelserne af produktet, har ikke været entydigt positive. 

Et af problemerne er, at Gear kun fungerer med udvalgte Samsungs smartphones. Sonys konkurrerende produkt Smartwatch 2, virker med en langt bredere portefølje af Android-produkter, på tværs af forskellige producenter.

Ved præsentationen af Galaxy Gear udtalte analysefirmaet Gartner, at smartwatch-producenterne skal kunne skabe tynde og moderigtige enheder, for at kunne få fat i kunderne.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Johnny Alexander Liechtenstein 21-11-2013 23:04:36

Så i dag på pocketnows Youtube at omtrent 30% ish så også var kommet retur. Vil gerne have et smart Watch selv også, men det bliver formentlig HTC (når de lancerer et) eller pebble.

0 0
August 20-11-2013 13:20:26

De har ikke solgt 800.000 enheder, dvs., der er reelt ikke 800.000 brugere rundt om i verden, der går rundt med et Galaxy Gear på håndleddet. De har SENDT det antal enheder til butikkerne, men det betyder langtfra, at de også bliver solgt.

0 0
20-11-2013 14:45:21

Nu skrives der jo følgende

"Samsung siger fra Sydkorea at salget er bedre end deres egne forventninger, om end det er uklart, om tallene dækker over salg til butikker eller slutbrugere."

så det er vist rigtigt...

0 0
saliuu 20-11-2013 15:23:18

Nej den rigtige kilde, hvor alle de har nyheder kommer fra
http://m.yna.co.kr/mob2/kr/contents.jsp?cid=AKR20131119095451017

siger at der er blevet "shipped" 800k, ikke at der er solgt. Når man tænker på at der for nogen dage siden blev påvist at der kun var solgt 50k tvivler jeg de lige øgede det med 16 gange så meget

0 0
20-11-2013 19:25:28

De 50.000 var så for Sydkorea alene. Men nok om det, ja det er shipped og ikke solgt. Og med den n mængde der returnere det igen, kan det umuligt være 800.000 solgte.

0 0

Om brug af cookies