Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung SGH-F500 nu officielt DivX certificeret

Samsung SGH-F500 nu officielt DivX certificeret

SGH-F500 er nu officielt DivX certificeret, hvilket gør den kompatibel med mere end 70 millioner andre DivX certificerede elektroniske apparater.

Vi har tidligere her på Mobilsiden.dk omtalt Samsungs serie af ultratynde mobiltelefoner. Fra denne serie har SGH-F500 nu officielt opnået DivX certifikat, hvilket gør den til den første mobiltelefon, som opnår dette.

DivX er en komprimeringsteknologi, som for videofiler gør, hvad mp3 gør for musikfiler. En dvd kan komprimeres til bare en tiendedel af normal størrelse, uden det forringer billedkvaliteten væsentligt.

SGH-F500 gør det muligt at se sine DivX film, når man er på farten. Det er også muligt at hente DivX film fra forskellige servere, hvorefter de kan afspilles på mobiltelefonen. Med 400 MB intern hukommelse og mulighed for at udvide med 2 GB samt en 2,4” skærm gives der god mulighed for en fornuftig oplevelse.

SGH-F500 understøtter dog ikke DVB-H, hvorfor Samsung har udviklet den opgraderede model SGH-F510, som kun adskiller sig fra lillebroderen ved, at den har DVB-H.

Mobiltelefonerne ventes på markedet i løbet af 2007.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies