Samsung: Skærmskift for en plovmand

Skulle uheldet være ude, er der hjælp at hente i Samsungs Servicepoint.

Samsung: Skærmskift for en plovmand

Det må siges at Samsung rør på sig i tiden, værende det produkter eller teasere. Nu skaber de opmærksomhed gennem deres nyåbnede Service Point på Amagertorv ved Storkespringvandet.

Hvis ikke du agter at købe Samsung Galaxy Note 4, som ventes præsenteret i morgen, men blot har været uheldig med din nuværende Samsung telefon, er der hjælp at hente.

På Samsung Danmarks Facebookside reklameres der nemlig for et skærmskift til sølle 500,- kroner – en service der nemt kan koste det dobbelte eller tredobbelte.

Det er dog i en begrænset periode til den 5. september, og som billedet indikere er det så længe lager haves, så skynd dig at forny din mobil hvis nødvendigt.

Gælder for Samsung Galaxy S2, S3, S4, S5 og Galaxy Note 2 og Note 3.

Hvis ikke du kan nå det, kan du altid besøge vores nye reparations-serviceside, for at finde det billigste værksted for dig og din situation:

– Mobilpriser.dk reparation og skærmskift af mobiler