Samsung skal udlevere ikke-færdige produkter til Apple

Retten har talt, Samsung skal udlevere samples og prototyper af nye produkter til Apple for inspektion.

Samsung skal udlevere ikke-færdige produkter til Apple

Apple får nu et unikt indblik i Samsungs konkurrerende produkter, vel og mærke også produkter der endnu ikke er på gaden.

I sidste måned blev Samsung anmeldt for, at overtræde flere af Apples patenter indenfor teknologi, bruger-grænseflade og design. Apple anklager Samsung for at have kopieret for meget, bl.a. med deres Galaxy produkter.

Nu har en den føderale retsinstans i USA (Federal Court) givet Samsung en frist på 30 dage, til at udlevere samples og prototyper af nye produkter. Her i blandt produkter der endnu ikke er på gaden.

Dette for at give Apple en mulighed for, at få stoppet produkterne inden de når ud i butikkerne, hvis Apple kan godtgøre overfor dommeren at de bryder et eller flere af deres patenter.

Smartphones og tablets

Det drejer sig om smartphones og tablets, som Galaxy S2, Galaxy Tab 8.9, Galaxy Tab 10.1, Infuse 4G og Droid Charge.

En del af Samsungs forsvar mod udleveringen gik på, at flere af disse prototyper ikke nødvendigvis ville være identiske med de endelige udgaver i butikkerne, og det derfor var formålsløst at udlevere dem.

Men her blev Samsung ramt som en boomerang af egen PR strategi, hvor medier får eksempelvis billeder og samples udleveret. Senest på Google I/O konferencen i San Francisco forleden, hvor hele 5000 stk. Galaxy Tab 10.1 Limited Edition blev uddelt til de deltagende mediefolk.

Som svar på Apples anmeldelser i sidste måned, blev Apple også anmeldt af Samsung for at bryde nogle af deres patenter. Så må vi se, om Apple senere også dømmes til at sende prototyper til Sydkorea for inspektion.

Opfølgning på historien

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 24/5/2011 var der nyt om emnet i en vinkel på Windows Phone: Flere melder sig på banenKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.