Samsung storskuffer i tredje kvartal

Tredje kvartal var et skidt et af slagsen for Samsung, der går kraftigt tilbage målt i markedsandele

Samsung storskuffer i tredje kvartal

Selvom koreanske Samsung fastholdt positionen som den største smartphoneproducent i verden, så gik det kraftigt ned ad bakke i tredje kvartal i år. Analysefirmaet Gartner har netop offentliggjort sine tal for tredje kvartal, og Samsung har lidt store tab i forhold til sidste år.

Læs også: Samsung vil overhale Qualcomm med nyt LTE

Selvom der i alt blev solgt flere smartphones end samme periode året før, så solgte Samsung godt 7 millioner færre end sidste år. Samsung er gået fra at have solgt 32,1 procent af alle verdens smartphones i tredje kvartal sidste år til 24,4 procent i tredje kvartal i år.

Apples markedsandele målt over de samme perioder gik beskedent frem med 0,6 procentpoint.

Der er også fremgang at spore fra Kina, hvor Xiaomi, Lenovo og Huawei fylder top 5 ud, når det kommer til antal solgte smartphones. Interessant nok lå de i tredje kvartal inden for en million solgte enheder.

Læs også: Efterspørgslen på iPhone 6 og iPhone 6 Plus presser Apple

Det giver de tre kinesiske producenter omkring 5 procent markedsandel hver, og en samlet fremgang for de 3 kinesiske på 4,1 procentpoint.

Android og iOS gik også frem på bekostning af især Windows Phone og Blackberry ifølge Gartnets tal. Apples iOS fulgte af gode grunde smartphonesalget med 0,6 procentpoint, mens Androids markedsandel steg fra 82 procent til 83,1 procent – en stigning på 1,1 procentpoint.

Fortsættelse følger

Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 10/12/2014 kom den efterfølgende historie med sagen om Lamborghini-mobilen i læder er på vej – Den videre beretning kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.