Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung svinger sparekniven - 30% færre mobiler i 2015

Samsung svinger sparekniven - 30% færre mobiler i 2015

Efter et år med dalende indtjening og et uimponerende regnskab, vil Samsung styrke førerpositionen ved at trimme porteføljen.

Efter et svagt kvartalsresultat, er Samsung indstillet på at ændre forretningsgangen for at genvinde noget af det tabte overskud. Direktør for ’investor relations’ Robert Yi erkender til Wall Street Journal, at indtjeningen er dalende:

Vi har fastholdt margener på 10-15% igennem 10 kvartaler, men mobil-forretningen oplevede et dyk til 7% i senest afsluttede kvartal - det laveste niveau siden 2008"

Læs også: Samsung taber 75% af overskuddet

Robert Yi forklarer derfor, at en ny strategisk kurs er på vej i Samsungs bestyrelse: Samsung skal først og fremmest tjene flere penge på hver enkelt solgt mobil og derved genskabe tocifrede margener.

Færre modeller, men fælles mobiler

For at trimme omkostningerne vil Robert Yi barbere en stor del af porteføljen væk. Han anslår, at mellem 25 og 30 procent af antallet af mobiler skal skæres væk i Samsung line-up. Det forlyder ikke hvilke modeller der ryger under kniven, men Robert Yi forklarer at fokus for besparelserne vil hovedsagligt være på budget- og mellemklassen.

Den slankede portefølje skal sænke omkostninger per enhed ifølge Robert Yi: "Med færre modeller kan flere komponenter deles mellem low og mid-end enheder, og vi vil opleve stordriftsfordele”.

Sidste strategiske tiltag er et øget fokus på det kinesiske marked, hvor kinesiske Xiaomi for nyligt overtog Samsungs førerposition. Der har Samsung allerede indledt et offensiv med prisvenlige premium-telefoner som Galaxy A3 og A5.

Hvorvidt Samsungs nye kurs vil bære frugt er endnu uvist, men fremover vil forbrugerne opleve et enklere Samsung line-up med færre low- og midrange telefoner udstyret med kryptiske modelnavne som Core, Round, Pocket, Grand, Ace, Mega og Young.

Læs også: Samsung direktør får kæmpe lønnedgang oven på aftagende salg

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jesper Thorius 18-11-2014 10:19:41

Ja, det bliver spændende, at se om Samsung kan undgå at producere så mange forskellige mobiler pr. år. Hvis det passer kan det måske smitte af på hastigheden af opdateringer til deres mobiler. :-)

3 0

Om brug af cookies