Samsung tilføjer 16 nye temaer i sin temabutik

Nu kan du udsmykke din Samsung Galaxy S6 og S6 Edge med 16 nye temaer, som kan downloades i temashoppen.

Samsung tilføjer 16 nye temaer i sin temabutik

Samsung har efterhånden et ganske stort katalog af temaer, men der er i techverdenen bred enighed om, at de fleste af dem ikke er synderligt indbydende med de mange børnetemaer, skøre farver og sjove knapper og skrifttyper.

Nu kan det være, at du får held med at finde et tema, du synes om i Samsungs temabutik, for der er netop kommet 16 nye af slagsen. Det skriver SamMobile.

Læs også: Masser af nye temaer på vej til Samsung Galaxy S6

Hver torsdag opdaterer Samsung sin temabutik med nye indsendte og godkendte temaer fra designere, og det er altså nu denne tid på ugen.

Temaerne byder på alt fra sorte og dystre til de meget farverige og over til de mere stilrene. De er alle fuldstændig gratis lige som alle hidtige temaer, der kan downloades i temashoppen.

Nedenfor kan du se alle de 16 nye temaer, som du kan afprøve på din Samsung Galaxy S6 eller S6 Edge ved at gå til Indstillinger » Temaer » Butik » ”This week’s new themes”.

Samsung Galaxy S6 tema

To temaer på vej i originalt Android-design

Hvis du foretrækker at udskifte TouchWiz-temaet med Googles originale designsprog, som kaldes Material Design, kan Samsung-butikken snart tilbyde dig dette.

En designer har fået godkendelse fra Samsung på to temaer i Material Design-stilen, som skiller sig væsentligt ud fra mange af de temaer, der fylder temabutikken på nuværende tidspunkt. Om de to temaer kommer med i næste runde om en uge, vides ikke. Indtil da kan du i hvert fald se dem herunder.

Material design tema