Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung undersøger problem med ridser i Galaxy S6 Edge

Samsung undersøger problem med ridser i Galaxy S6 Edge

Samsung kigger nærmere på problemet med et Clear View-cover til Galaxy S6 og S6 Edge, som skaber synlige ridser i skærmen.

Her ses et eksempel på, hvordan Clear Coveret påfører skærmen små ridser.
Her ses et eksempel på, hvordan Clear Coveret påfører skærmen små ridser.

Det skabte stor røre hos mange kunder, da det Clear View-cover, som mange beskytter den nyindkøbte Galaxy S6 og S6 Edge med, viste sig at gøre mere skade end gavn. Nu kigger Samsung på problemet.

Det er hjemmesiden SamMobile, der er informeret af Samsung om, at de er opmærksomme på problemet og i øjeblikket er i gang med at undersøge, hvad der er op og ned i sagen.

Læs også: Samsung Galaxy S6 Edge Clear View cover kan skade skærmen

Hjemmesiden har også været i tale med en lokal reperatør af smartphones, som mener at vide, hvad der ligger til årsag for de mange ridser ved brug af Clear View-coveret.

Gorilla Glass 4-skærmen fra Corning er ifølge reparatøren en anelse svagere på den øverste del af skærmen, som gør den mere modtagelig over for de små ridser.

Sand og skidt ligger mellem skærmen og coveret

En udenlandsk kunde har i går været i dialog med Samsung, som på hjemmesiden XDA-developers kunne fortælle, at Samsungs hovedkontor er gjort opmærksom på problemet og at man er i fuld sving med at kigge nærmere på det.

I weekenden dukkede massevis af billeder op, som viste de mange små ridser, der ifølge ejerne er forårsaget af Clear View-coveret, som netop bør forhindre disse.

Læs også: Samsung Galaxy S6 runder 10 mio. solgte eksemplarer

Spekulationer går herefter på, at det er sand, skidt og møg, der ligger sig mellem skærmen og Clear View-coveret, som over tid gnider sig op mod den sårbare belægning på skærmen.

Den nærmere årsag vil vise sig, når Samsung formentlig vender tilbage med officielle ord omkring problemet, som rammer flere og flere kunder.

Dansk kommentar fra Samsung

Samsungs danske afdeling har siden hen også reageret på problemet med Clear View-coveret, der kan skabe ridser i skærmoverfladen.

"Samsung tager produktkvalitet og kundetilfredshed meget seriøst. Vi har modtaget nogle rapporter omkring mulige ridser i skærmene på GS6 og GS6 edge, som er forårsaget af partikler, der bliver fanget mellem telefonens skærm og et Clear View Cover. Vi opfordrer de af vores kunder, som har spørgmål omkring kvaliteten af deres telefon eller cover, til at ringe direkte til vores produkt- og kundesupport på 70701970, så vi kan håndtere deres bekymringer," lyder det fra Samsung.

På Samsungs Danmarks Facebook-side fortæller en medarbejder, Cristina, også, at man er tæt på en løsning.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies