Samsung vil stoppe Apples iPhone 4S

Samsung planlægger at bede om et foreløbigt forbud mod salget af Apples iPhone 4S.

Samsung vil stoppe Apples iPhone 4S

Den næsten uendelige saga “Samsung mod Apple” har fået tilføjet endnu et kaptitel.

Samsung oplyser i en pressemeddelelse, at firmaet planlægger at anmode om et foreløbigt forbud mod salget af Apples iPhone 4S. 

Der er altså ikke tale om, at Samsung har gjort alvor af sin trussel endnu. Ifølge Samsungs pressemeddelelse vil firmaet muligvis anmode domstolene i henholdsvis Paris og Milano om at blokere salget af iPhone 4S.

Samsungs anmodning i Frankrig og Italien vil, hvis altså firmaet gør alvor af sin trussel, bero på to patentkrænkelser, der er relateret til patenter, som involverer 3G standarden (WCDMA).

Samsung har også planer om at indgive anmodning om foreløbige forbud i andre lande efter yderligere undersøgelse af sagen.