Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung vil styre hjemmet gennem ny applikation

Samsung vil styre hjemmet gennem ny applikation

Tech-giganten har forud for CES annonceret deres kommende “Samsung Smart Home“, der skal gøre dit hjem endnu smartere.

Det er ikke kun på smartphone og tabletsiden, at vi ser teknologien er i overhalingsbanen. Også i hjemmet er der udvikling på maskinerne, der skal kunne snakke sammen med alverdens udstyr.

Nu kan du snart skrive sms’er med hvidevarer fra LG 

Vi har tidligere bragt nyheden om, at Samsung lancerer snart et “smart-køleskab” med Tizen, og nu ser det ikke overraskende ud til, at virksomheden vil forbinde det hele på en enkelt og smart måde. De har forud for den kommende CES-messe, afsløret deres nye “Samsung Smart Home” platform. Det skriver CNET.

Ideen er, at al kompatibelt Samsung-grej til hjemmet skal kunne styres via en enkelt applikation, der giver adgang til tre services. Device Control, Home View og Smart Customer Service.

Førstnævnte skal kunne tilgå justerbare indstillinger fra din smartphone eller via Smart TV. Du vil desuden via stemmen, kunne bruge Galaxy Gear til f.eks. at slukke al lys i huset, hvis du er på vej ud af døren. 

Mange af Samsungs apparater til hjemmet har i forvejen indbygget kamera, og “Home View” funktionen skal netop bruges, når du vil se hvad der sker på hjemmefronten. 

“Smart Customer Service” vil kunne give dig besked om tiltrængte service på dine apparater. 

Samsing Smart Home, der offentligt debuterer til den kommende CES-messe, bliver for alvor udrullet i første havldel af 2014. Der er her særlig fokus på, at få platformen op at køre på deres Smart TV’s, hjemme-apparater og naturligvis smartphones. 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies