Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsung vil være verdens største mobilproducent

Samsung vil være verdens største mobilproducent

Inden fem år vil Samsung, der netop er gået forbi Motorola, være verdens største mobilproducent.

I et interview med norske Finansavisen udtalte Samsung Mobiles marketingsdirektør dr. Youngcho Chi, at det var på høje tid, at Samsung tog kampen op med Nokia, der er verdens førende mobilproducent.

Samsung er tidligere på året gået forbi Motorola, som verdens andenstørste mobilproducent.

Ved siden af mobil-produktionen har Samsung også leveret en del komponenter til deres konkurrenter. Derfor har Samsung ikke tidligere taget konkurrencen op. Men nu skal det være slut.

Samsung Mobiles komponentvirksomheder skal nu kun gøre, hvad der er strategisk rigtigt for Samsung Mobile, så de kan tage kampen op med Nokia.

Målet er således at være større end Nokia i løbet af fem år. Allerede om et år forventer Chi, at markedsandelen i Kina er fordoblet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies