Samsung viser armbåndsbatteriet frem

Batterier er ret vigtige i elektroniske enheder, og Samsung er ved at arbejde på en type, der er velegnet til wearables

Samsung viser armbåndsbatteriet frem

I Gangnam-distriktet i Seoul er der lige nu en batterimesse, hvor man kan se på alskens nyheder inden for batterier. Her har Samsung vist noget af deres arbejde frem, og det ser rigtig spændende ud, det er nemlig fleksible batterier.

Læs også: Samsung: Begrænset mængde Galaxy Note Edge

Samsung har allerede lavet buede batterier, så kan findes i deres wearables, men disse kan rulles sammen og stadig fungere, mens de er rullet sammen til form som en plastikkop eller et armbånd.

Batterierne er stadig i udviklingsfasen, men nogle mener, at de vil være klar til kommercielt brug inden for 3 år. Når og hvis denne teknologi bliver god nok til masseproduktion, er det let at forestille sig eksempelvis et smart armbånd.

Læs også: Hamp er det seneste i batterikapløbet

Koreanerne er nogle af dem, der bruger flest penge på forskning og udvikling af nye teknologier, og det begynder altså at kaste nogle spændende ting af sig.

Fleksible batterier er set før til en vis grad i LGs LG G Flex-telefon, der godt kan holde til at blive bøjet en smule. Det er dog intet imod det vi ser i det nye batteri fra Samsung, der altså kan holde til at nå hele vejen rundt i en cirkel.