Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsungs Bada-smartphones får Navigon-app

Samsungs Bada-smartphones får Navigon-app

Ejere af en smartphone fra Samsung, baseret på Bada, kan nu købe GPS-navigation fra Navigon.

Skærmbillede af Navigon på en telefon med Samsungs Bada-system.
Skærmbillede af Navigon på en telefon med Samsungs Bada-system.

Samsungs smartphones, baseret på styresystemet Bada, hører man normalt ikke så meget om. Alligevel har Navigon valgt at udgive deres GPS-navigations applikation på denne platform.

Der er tale om et komplet navigationssystem med intelligent ruteplanlægning, vognbaneassistent, der vejleder bilisten i om vognbaneskrift og reality view, som viser de store motorvejsskilte på skærmen.

Systemet byder desuden på hastighedsadvarsler, trafikinformationer og meget andet.

Navigon for Bada indeholder kort over 44 lande i Europa. Applikationen koster 50 Euro, og den købes i Samsungs app-store på telefonen.

En af de Bada-telefoner, der har været på hylderne i Danmark, er Samsung Wave.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies