Samsungs Iron Man-smartphone officielt lanceret

Samsung lancerer i dag den helt unikke Galaxy S6 Edge i et Iron Man-tema og i et særligt begrænset oplag.

Samsungs Iron Man-smartphone officielt lanceret

Samsung går i dag sammen med filmstudiet Marvel om en helt speciel smartphone udsmykket i Iron Man-temaet. Det skriver Samsung i en pressemeddelelse.

Den nye smartphone er baseret på Galaxy S6 Edge, som så dagens lys i starten af marts måned. Nu kan du altså skille dig ekstra ud fra mængden med den specielle smartphone, der helt præcist går under navnet Galaxy S6 Edge Iron Man Limited Edition.

Læs også: Samsung teaser for sin Iron Man-smartphone

”Vi er begejstrede for at tilbyde vores Galaxy S6 Edge-smartphone, som er i verdensklasse, særligt designet til Iron Man-fans gennem vores fortsatte samarbejde med Marvel,” siger Younghee Lee, vicedirektør ved global marketing-, IT- og mobilafdelingen hos Samsung Electronics.

Samsung Galaxy S6 Edge

Den unikke smartphone er udstyret med en skarp rød farve og en ramme i guld – præcis som du kender det fra Iron Man-karakteren. Bag på sidder et logo af Iron Man-hjelmen, mens der i bunden er tilføjet en ”Limited Edition”-tekst og et unikt nummer.

De officielle billeder fra Samsung falder altså ikke langt fra det udkast, som en bruger skabte, mens rygterne stod på.

“Iron Man-udgaven af Galaxy S6 Edge i begrænset oplag indeholder styrken fra den ikoniske Avenger med et design bestående af en dobbeltkurvet kant og avancerede funktioner, der vil give Marvel-fans den ultimative underholdningsoplevelse,” tilføjer han.

Læs også: Samsung Galaxy S6 runder 10 mio. solgte eksemplarer

En ekstra detalje er også, at der følger en særlig rund oplader med, som har den trådløse Qi-teknologi indbygget, således at du blot kan ligge Iron Man-smartphonen oven på den lille, røde plade.

Begrænset oplag i få lande

Galaxy S6 Edge Iron Man Limited Edition kommer til salg i hjemlandet, Sydkorea, allerede fra i morgen, mens den i løbet af juni måned rammer Kina og Hong Kong.

Du må altså kigge langt efter den særlige Iron Man-smartphone som dansker, da den næppe kommer hertil.

Hvad prisen på denne Limited Edition-smartphone fra Samsung lyder, er ikke oplyst endnu.

Samsung Galaxy S6 Edge

Efterfølgende nyt

Meget er sket siden vi publicerede artiklen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. d. 24/5/2015 fulgte vi historien op med nyheden om Grafik: Hvor meget af din smartphone er skærm?Klik her for den efterfølgende artikel.. Læs også seneste nyt om emnet her..