Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsungs store problem er: software

Samsungs store problem er: software

En artikel fra erhvervsavisen Financial Times sætter fokus på Samsungs største akilleshæl - den koreanske gigant kan slet ikke finde ud af software.

Samsung er fremragende til hardware, men knap så gode til software. Og det er ved at blive et problem, lyder analysen.
Samsung er fremragende til hardware, men knap så gode til software. Og det er ved at blive et problem, lyder analysen.

Samsung er en af verdens absolut største teknologigiganter, men i en artikel fra Financial Times sættes der fokus på firmaets svaghedspunkter, og umiddelbart er det ikke særlig køn læsning.

Over de sidste to kvartaler af Samsung ikke kunne få sin fladskærmsproduktion til at løbe rundt, og divisionen taber penge.

Samtidig har firmaet fået et ordentligt slag over fingrene af Apple, der har formået at få hevet Samsung Galaxy Tab 10.1 pillet ned fra hylderne i Tyskland, udsat lanceringen af maskinen i Australien samt stoppet for distributionen af udvalgte Samsung-mobiler fra det europæiske knudepunkt i Holland.  Næste måned vil Apple prøve at få nedlagt forbud mod salg og markedsføring af Galaxy-produkterne i selveste USA - et gigantisk marked.

Og det er altså lidt af et problem. Financial Times påpeger, at profitmarginen på produktionen af delkomponenter som processorer og anden elektronisk indmad er faldende, og at pengene i stigende grad skal hentes hjem ved at producere komplette produkter som eksempelvis smartphones og tablets.

Med Android har det været forholdsvist nemt for Samsung hurtigt at spytte velfungerende smartphones ud på butikshylderne. Det har hovedsageligt handlet om at producere hurtig, elegant og velfungerende hardware - et spil som Samsung excellerer i.

Men i stigende grad vil sydkoreanerne skulle kunne differentiere sig med software. Ikke kun for at skille sig ud i forhold til konkurrenterne, men også fordi moderne forbrugerelektronik i høj grad handler om at levere avanceret funktionalitet pakket ind i en brugervenlig og intuitiv brugeroplevelse.

Samsung kan enten vælge at sætte fut i en intern softwaredivision eller købe et firma. Eksperter og analytikere vurderer, at firmaet på den korte bane ikke er i stand til at levere software i den nødvendige klasse.

Apples medgrundlægger og tidligere direktør, Steve Jobs, sagde om mobilmarkedet i 2008: "Jeg tror det traditionelle spil i mobilmarkedet har været at producere en mobil i hundredvis af forskellige varianter."

"Men eftersom software begynder at blive den differentierende teknologi, så tror jeg at folk vil opdage, at hundrede variationer præsenteret for en softwareudvikler ikke er særlig tillokkende. Og de fleste af vores konkurrenter i dette marked har ikke særlig megen erfaring med softwareplatforme."

"Så vi er yderst komfortable med vores produktstrategi, og vi griber det an som en softwareplatform, hvilket adskiller os fra de fleste af vores konkurrenter."'

Har Financial Times (og Steve Jobs) ret? Handler det om software? Og er Samsung på røven?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

BE 20-09-2011 22:10:23

Har er en SGS og tidligere HTC Desire, der begge kom med amputeret software, hvis man skal sige det pænt.(ellers: !#€&! o.s.v.)

Googles Android software er samtidig også et problem for hardware producenterne, men det skidt de selv lægger over er ganske enkelt for dårlligt i en salgssituation, - og så til den pris!!

HTC kom dog relativt hurtigt med en rimelig opdatering, - men deres proximitysensor er virkelig noget forfærdelig lo..!

Så hurtig var Samsung ikke med en opdatering til Android 2.1, - ÅH NEJ, der gik år og dag, og så var der stadig rigeligtplads til forbedringer.
MEd Android 2.3.3 er det heldigvis blevet noget bedre og mere stabilt, - men, men det halter stadig rundt omkring, og der savnes virkelig fornyelse.
Det sidste der mangler samt fornyelsen vil være yderst passende, overfor de mange løere "de snød" indledende med en elendig software(2.1), og da telefonen fortsat indeholder rigtig god hardware, og er brugbar vil det kun være rimeligt, og samtidig rette op på det blakkede ry de fik for den oprindelig software.

0 0
Kim 18-09-2011 10:23:35

Jeg ved godt at alle Androiderne der blindt følger moderskibet, har svært ved at se at der kan være negative følger i noget som helst som Google foretager sig.
Det forholder sig dog anderledes i den virkelige verden, der kan f.eks. Samsung godt se problemer i fremtiden.
Og det kan den Koreanske regering også. De har nu meldt sig i "forfølgerens klub" og deltager i kampen mod Googles manipulation. Sjovt nok anklages "åbne" Android for nøjagtigt det samme som er en af Androidernes bedste grunde til at hade Microsoft. Nemlig at tvinge forbrugerne til at bruge deres tjenester.
http://blog.gsmarena.com/google-korean-offices-raided-by-the-authorities-anticompetitive-behavior-suspected/

At det så kommer til at lugte en smule, når man samtidigt kan læse at Samsung, LG og den Koreanske regering vil lave et nyt OS, det er hvad det er...

http://www.phonearena.com/news/South-Korea-to-develop-its-own...-smartphone-OS-aims-to-rival-iOS-Android_id21444?utm_source=feedburner&utm_medium=feed&utm_campaign=Feed%3A+phonearena%2FySoL+%28Phone+Arena+-+Latest+News%29

0 0
Schwartz 16-09-2011 12:57:17

Det er delvis drivere der er problemet, end del Android tablets er med gode Hardware Specs. Nogle af dem er hurtige og andre langsomme, på trods af næsten identiske specs. hardware mæssigt. Hvis man sidder med en Apple tablet er den en anelse hurtigere til at reagere. Jeg tror det simpelthen er fordi Apple bruger tid på at optimere deres drivere. Det er lidt ligesom førhen når man købte et nyt grafikkort, og den næste version af driverne fik kortet til at kører så hurtigt som forventet. Lidt ligesom at køre en bil og få fjernet den elektroniske hastighedsbegrænsning.

Så mit opråb til Samsung, Acer, Asus, Motorola og alle de andre producenter er:

FÅ NU OPTIMERET DE DRIVERE!

Og kom lidt hurtigere med updates, det er godt givet ud konkurrencemæssigt!

0 0
Kim 15-09-2011 11:23:03

Ved godt jeg har nævnt dette rygte før, men det virker relevant i forhold til artiklen.

http://www.intomobile.com/2011/09/06/rumor-samsung-interested-dumping-android-and-taking-nokias-former-meego-responsibilities/

0 0
15-09-2011 10:30:44

Har en SGS2, og det er da det værste lort jeg nogensinde har......Nej det er da den fedeste android mobil til dato, og den viser at samsung sagtens kan leverer varen...Og nu er S. Jobs jo altså ikke gud, så bare fordi han siger noget er det jo ikke den eneste mening man kan have(Jo i apple-verdenen, men ikke i vores andres)...

0 0
15-09-2011 12:05:04

Helt enig. TouchsWiz er ikke er ikke helt på niveau med fx Sense, men næsten.

0 0

Om brug af cookies