Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Samsungs virtual reality får sit navn

Samsungs virtual reality får sit navn

Et patent i USA peger gevaldigt i retning af, at Samsung har lagt sig fast på et navn til deres virtual reality-enhed

Vi har tidligere kunnet fortælle, at Samsung også vil lege med, når det kommer til virtual reality, og nu ser det ud til, at Samsung har lagt sig fast på et navn. I hvert fald har koreanerne taget patent på navnet 'Samsung Galaxy VR'.

VR står selvfølgelig for virtual reality, og Galaxy-delen af navnet ligger godt i tråd med, at udstyret skal være udviklet med henblik på at blive brugt i samspil med firmaets toptelefoner, som lige nu er Galaxy S5 og Galaxy Note 3.

Patentet siger i sagens natur ikke noget om, hvornår man kan regne med at se Galaxy VR på en scene til en præsentation, endsige på hylderne til kunderne, men optimistiske bud går på, at de vil blive præsenteret sammen med Galaxy Note 4, som ventes senere på året.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies