Schedule For All – holder styr på dine aftaler

Ny applikation, som hjælper dig med at holde styr på alt lige fra trænings-, arbejds- til børnenes skoleskemaer.

Schedule For All – holder styr på dine aftaler

Applikationen Schedule For All er udviklet fra bunden af den kun 15 årige Peter Larsen, som selv har designet applikationen.

Du kan bruge applikationen til, at holde styr på dine aftaler. Hvad enten det er trænings-, arbejds- eller skole skema du vil holde styr på. Applikationen er også god til forældre når der skal holdes styr på børnenes skemaer – du kan have 3 forskellige skemaer i Schedule For All.

Ideen til applikationen opstod ved, at Peter Larsen ofte ikke kan huske hvilke fag han skal have i skolen når han skal pakke tasken. Schedule For All er hurtigere at tilgå end eksempelvis Elevintra. Efter søgen i Apples App Store fandt Peter Larsen også ud af, at det ikke var alle skema-applikationer, som var beregnet til alle skoler.

Applikationen har også været undervejs i noget tid og er udviklet i firmaet PeteAreMe Production.

 – ”I starten legede jeg bare lidt med nogle forskellige ting for at lære kodningen at kende. Så opdagede jeg, hvad jeg manglede i min hverdag og begyndte så at designe og udvikle Schedule For All. Og da jeg ikke kendte til kodnings-sproget og programmet jeg designede Schedule For all i så har det taget lidt tid. Alt i alt har det taget 4-5 måneder og en masse lange nætter med kodning,” fortæller Peter Larsen til Mobilsiden.dk.

Schedule For All er dog formentlig ikke den sidste applikation vi får set fra Peter Larsen.

 – ”Schedule For All er min første applikation, og jeg er faktisk ret stolt over den. Lige nu ligger jeg med hovedet i blød for flere ideer. Jeg har selv en masse ideer, som jeg arbejder med – men modtager også gerne gode ideer fra andre,” slutter Peter Larsen.

Du kan downloade applikationen Schedule For All for 7 kroner i Apples App Store.

Flere nyheder om emnet

Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 13/2/2013 kørte vi en historie med fokus på Ved du nok om internettets mobbe-fælder? – Den videre historie om temaet finder du her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.