Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Se det mest afslørende billede af Samsung Galaxy S6

Se det mest afslørende billede af Samsung Galaxy S6

Et for nyligt offentliggjort billede af Samsung, viser angiveligt hvordan Galaxy S6 vil se ud.

Mobile World Congress er ikke langt væk, og store navne som HTC og Samsung vil jævnfør rygter, skik og tradition, præsentere næste generation af deres flagskibsportefølje på søndag den 1. marts.

I senere tid har rygtemøllen snurret med rekordhastighed, og dagligt leveret ny impulser og indtryk vedrørende den meget ventede Samsung Galaxy S6. Det har dog været til dels forvirrende videoer eller billeder, der til Samsungs spændingsfordel ikke melder klart, hvad den koreanske tech-gigant har i ærmet.

Læs også: Samsung Galaxy S6-rygte: Kommer til at ligne iPhone 6 

Men som vi nærmer os søndagens præsentation, lokker Samsung atter med et billede der giver os det hidtil mest præcise syn af den næste galakse.

Som før rygtet vil Samsung præsentere to versioner af dette års flagskib, og den buede skærm på billedet bekræfter det mere eller mindre. Selvom denne skikkelse ligner Samsung Galaxy Note 4 Edge, som vi også har testet, har Samsung altså valgt at bevare power-knappen i den ergonomisk godkendte højre side.

Læs også: Se virtuel Samsung Galaxy S6 fra alle sider

På billedet skriver Samsung ”Six appeal”, der både hentyder til sjette omgang af denne mobilmodel, og ligeså vel udtrykket ”Sex appeal” - dette kan måske forstås som et selvsikkert Samsung, der på forhånd tør sige at Galaxy S6 vil forføre de fleste med dets design.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies