Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Se forskellen på de to kamerasensorer i Samsung Galaxy S7

Se forskellen på de to kamerasensorer i Samsung Galaxy S7

Samsung benytter igen i år to forskellige kamerasensorer i Galaxy S7 og Galaxy S7 edge. Se forskellen på billeder taget med begge sensorer i galleriet her.

Da der er stor efterspørgsel på Samsung Galaxy S7 og Galaxy S7 edge, er det ikke tilstrækkeligt kun at overlade produktionen af kamerasensoren til Sony med den såkaldte Sony IMX260-sensor.

Derfor er mange varianter af Galaxy S7 og Galaxy S7 edge i stedet udstyret med Samsungs egen ISOCELL-sensor med de samme specifikationer - du kan bare ikke vide dig sikker på, hvilken du får.

Læs også: Samsung Galaxy S7 har forskellige kamerasensorer igen i år

Det samme gjorde sig gældende sidste år med Galaxy S6 og Galaxy S6 edge, hvor der viste sig at være en synlig forskel, men hvor det formentligt ville være af mindre betydning for den gennemsnitlige dansker og det utrænede øje.

Er det samme så tilfældet igen i år, hvor du må lade det være op til tilfældighederne, om din Galaxy S7 eller Galaxy S7 edge kommer med en Sony- eller Samsung-kamerasensor?

Øverst: Samsung-sensoren. Nederst: Sony-sensoren.
Øverst: Samsung-sensoren. Nederst: Sony-sensoren.
Foto: Muropaketti.com

Det har den finske hjemmeside, Muropaketti, sat sig for at undersøge. Folkene bag har erhvervet sig en variant af Samsung Galaxy S7 med en kamerasensor fra hver producent og sat dem op imod hinanden ved fem forskellige motiver.

Se billederne i galleriet herunder i fuld opløsning, hvor billeder fra Samsung-sensoren er først efterfulgt af Sony-sensoren.

Hvad er din dom over de to kamerasensorer? Er det Samsung- eller Sony-sensoren, der præsterer bedst, eller synes du, at de er på højde med hinanden? Giv gerne din mening til kende i en kommentar nedenfor.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies